Det var noget af et syn, der mødte 22-årige Rasmus Ritz Henriksen, da han for første gang så 1.500 udklædte kvinder løbe ind i et kæmpetelt.
Men stemningen var helt fantastisk, siger han og understreger, at det ikke vil være sidste gang, han tropper op til jobbet.
- Det var en genial oplevelse. Min første gang, men alt var positivt, og jeg kommer helt klart til at gøre det igen næste år, siger han.
Damefrokosterne er som regel omringet af en smule mystik, hvor man aldrig rigtig ved, hvad man kan forvente. Det er heller ikke en tradition, Rasmus Henriksen vil ændre på.
- Jeg kan bare sige så meget, som at jeg har aldrig oplevet noget lignende. Og jeg kan da godt sige, at mit bælte lige pludseligt forsvandt - men ikke mere end en meter væk, hvor en sød kvinde så afleverede det tilbage, siger han.
- Folk har fordomme, men det er bare god stemning hele vejen rundt. Det er i bund og grund bare folk, der kommer for at hygge sig, om de er 20-50 år, siger han.
Også sammenholdet blandt tjenerne er noget, den unge fyr vil komme igen for.
- Alle 60 tjenere har det så sjovt sammen. Jeg blev lokket af min gode kammerat. Der var et motto: - Man hjalp hinanden uanset hvad. Det var pigernes aften/fest, så det skulle fungere for dem, det var det vigtigste. Og efter hvad jeg har oplevet, så har de fået en aften, de sent vil glemme, siger han.
-
Rasmus Henriksen (til højre) var til sin første damefrokost som tjener med sin ven (til venstre). Privatfoto
