Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Hjemmeværnsfolkene på Dølle har aldrig oplevet noget lignende. Køen strækker sig så langt øjet rækker. Foto: Jonas Sørvin

Smattet underlag og mange gæster forvandlede parkeringspladsen på Dølle til det rene kaos. Hjemmeværnet, der dirigerer trafikken, havde aldrig oplevet noget lignende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret 16:51 med ny kø-status fra Hjemmeværnet

Indgangsvejene til Dølle udviklede sig lørdag til enhver bilists allerstørste mareridt. Der var nemlig kø. Rigtig meget kø. Altså sådan rigtig meget kø.

Da Folketidende snakkede med hjemmeværnet, der dirigerer trafikken, var meldingen lørdag eftermiddag, at køen af biler, der skulle ind på det populære marked, var så lang, at den gik helt ned til Øster Ulslev, når man forsøgte at komme til markedet sydfra. Køen nordfra var også ekstremt lang, så der var ingen fordel at hente ved komme den vej fra.

Meldingen var, at man skulle væbne sig med tålmodighed, da der var mere end to timers ventetid for at komme ind på p-pladsen ved markedet.

Det skyldtes især det meget smattede parkeringsareal, som fik en ordentlig omgang vand i går aftes og i nat i forbindelse med uvejret. Det gjorde området meget mudret, og en gummiged kom på overarbejde, hvor den trak biler fri, der havde kørt fast i mudderet, frem til kl. 4 natten til lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Gummigeden kører stadig rundt i parkeringsområdet. Foto: Jonas Sørvin

Man har selvfølgelig forsøgt at smide grus og sand ud på arealet, men det er altså ikke alle steder, hvor det ligger og hjælper, og det har vanskeliggjort p-forholdene, og har sendt de p-frivillige på overarbejde med at få guidet bilerne ind på de rigtige steder, finde pladsen, tage imod betalingen og danne sig overblikket over de mange mennesker, der fortsat strømmer ind til markedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der er smidt sand og grus på, så det mindsker stederne, hvor bilerne skal kunne køre fast. Foto: Jonas Sørvin

Som en hjemmeværnsmand sagde til Folketidende, da de fik meldingen fra deres motorcykel om, at køen strakte sig helt ned til Øster Ulslev.

- Det har vi aldrig oplevet før.

Da Folketidende igen talte med Hjemmeværnet 16:51 var køen dog næsten afviklet. Sydfra er der ingen kø, mens køen nordfra er på nogle hundrede meter, oplyser Hjemmeværnet.

Dårligt vejr og masser af regn skabte masser af mudder på parkeringsarealet. Og har skabte timelange køer. Foto: Jonas Sørvin