Annonce
Dølle

Parkerings-Bent og blomsterpigerne tog endnu en frivillig tørn

Her er blomsterpigerne i fuld sving på en onsdag, hvor der først skulle knokles med de mange blomster, der pynter op rundt omkring i de fire markedsdage, og efterfølgende var der kage til teamet. Foto: Claus Hansen
Der er mange forskellige teams blandt de mere end 650 frivillige markedshjælpere ved Døllefjelde Musse Marked.

DØLLEFJELDE-MUSSE: For 42. gang afvikles landsdelens største fest i St. Bededagsferien, og som traditionen byder, er Blomsterpigerne naturligvis i sving med at kreere flotte blomsterbaljer til at pynte markedsplads mm. op.

- Vi kan ikke huske, hvornår vi startede, er der flere af Blomsterpigerne, som er helt enige om, da Folketidende får lov til at tage et smugkig på de flotte blomsterbaljer på en onsdag formiddag lige op til markedsstart.

Vi kan ikke huske, hvornår vi startede.

Blomsterpiger i flok

Der smiles lidt i flokken på seks frivillige, der er i fuld sving med 22 blomsterbaljer - små som store. De skal alle ud på markedspladsen senere på formiddagen, men for en kort stund skal der lige drøftes lidt videre, indtil der endelig bliver enighed om, at det vist var tilbage i 2004, at Blomsterpigerne begyndte som et fast team i de årlige markedsforberedelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil sige, de frivillige blomsterkreatører har også haft mange andre frivillig-jern i markedsilden gennem årene. Faktisk gennem en hel del flere år.

- Jeg har haft med parkering at gøre i 34 år, lyder det således fra 87-årige Bent Jensen, der sammen med sin kone Tove på 83 nu er to af de faste seks hjælpere, der udgør det selvudnævnte team Blomsterpigerne.

Parret har været med i alle markedsårene siden starten i 1980 som frivillige.

Jeg har haft med parkering at gøre i 34 år.

Bent Jensen

Laver også 1000 æblekager

- Men vi skal da også have lavet 1.000 æblekager hen over de næste fire dage, indskyder Tove Jensen, der sammen med Bent er trofaste frivillige hjælpere gennem årtier.

Laila Nielsen er også en del af Blomsterpigerne. Det har hun ikke været så længe, men før var hun kasserer i bestyrelsen bag det store marked, der torsdag aften sættes i gang med masser af kræmmere, udstillere, gøgl og musik.

Laila er i dag afløst på kassererposten af sin søster Lone Brylle, og de to døtres mor Oda Brylle på lige knap 93 år er - fristes man til at sige - naturligvis også en fast del af markedsforberedelserne og alt, hvad der nu følger med i de markedsdage.

Oda Brylle er alderspræsidenten hos Blomsterpigerne. Hun runder de 93 år om en måneds tid, og som altid hjælper hun også til som markedsfrivillig denne gang. Foto: Claus Hansen

- Jeg tror nærmest ikke, hun har misset en markedsdag i de 41 markeder, der har været indtil nu. Men denne her gang er der lige en konfirmation hos et oldebarn i Jylland, som gør, at hun ikke kan være med den sidste markedsdag, fortæller Lone Brylle om sin mors ukuelige opbakning til det årlige marked.

En opbakning, der i øvrigt rækker langt videre end "blot" at være medlem af Blomsterpigerne.

- Jeg har jo passet børnene derhjemme, når der var marked og senere hen børnebørn. Så jeg er nok den, der har haft mest travlt, når der gennem årene har været marked, lyder det med et smil fra Oda, som indtil for små 10 år siden boede på gården ikke langt fra markedspladsen.

I dag bor hun i siloen ved Sakskøbing Havn og er altså stadig et stort aktiv blandt de frivillige kræfter, som står bag endnu et stort marked i de kommende dage.

Oven på arbejdet med blomsterne fra Radsted Gartneri onsdag formiddag ventede der i øvrigt kage bagefter til Blomsterpigerne og Bent. Og så skulle de mange blomsterbaljer naturligvis ud på plads. Men det var der heldigvis andre frivillige truckfører-kræfter, som tog sig af.

  • NYS Blomsterpigerne, Døllefjelde
    Her er blomsterpigerne i fuld sving på en onsdag, hvor der først skulle knokles med de mange blomster, der pynter op rundt omkring i de fire markedsdage, og efterfølgende var der kage til teamet. Foto: Claus Hansen
  • NYS Blomsterpigerne, Døllefjelde
    Oda Brylle er alderspræsidenten hos Blomsterpigerne. Hun runder de 93 år om en måneds tid, og som altid hjælper hun også til som markedsfrivillig denne gang. Foto: Claus Hansen
Annonce
Dølle

Shots til morgenmad: Til morgenfest før damefrokosten

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland