Stoppede i Lalandia efter 36 år: Det laver Hr. Plys nu
Hr. Plys er stoppet i Lalandia, men han laver stadig ballondyr til børnene. Torsdag var han på Dølle. Foto: Jakob Poulsen
.
Entertaineren Hr. Plys stoppede ved nytår i Lalandia efter 36 år, men der er stadig bud efter manden med de sjove ballondyr. Torsdag og søndag er han på Dølle.
Alle siger, at de savner mig, og jeg får mange forespørgsler om private arrangementer. I denne weekend har jeg blandt andet to konfirmationer - og en seksårs-fødselsdag i Kalundborg.
Det er efterhånden fire måneder siden, at entertaineren Hr. Plys, som mange børn nok kan huske, stoppede efter 36 år i Lalandia.
Men Niels Lærkegård, som han hedder privat, er ikke blevet arbejdsløs af den grund.
- Jeg synes, jeg har det godt. Tiden flyver afsted. Jeg elsker stadig at køre ud at optræde, og jeg har fået en ny hverdag efter, at jeg ikke optræder i Lalandia om aftenen mere. Jeg savner mit publikum, men jeg savner ikke at være på hver aften, fortæller han.
Hr. Plys har stadig masser af opgaver, og hovedparten ligger udenfor Lolland-Falster - både på Sjælland og i Jylland.
Torsdag var han dog på Lolland, hvor han optrådte på Dølle, og det blev en dag med gensynsglæde.
- Folk kender mig, og de vil gerne snakke. Det er så hyggeligt. Det er dejligt, at man ikke er gået helt i glemmebogen, siger han.
Hr. Plys og hans ballondyr kan opleves på Dølle igen på søndag klokken 14, hvor man kan finde ham i Familiegrillen.
Læs også: En epoke slutter: Efter mere end 10.000 shows stopper Hr. Plys
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst