Annonce
Erhverv

Aktivist får nej til sit gruppesøgsmål mod Facebook

Den østrigske aktivist Max Schrems vil nu køre sin egen sag mod Facebook ved en domstol i Østrig efter nej til gruppesøgsmål. Foto: Scanpix/Christian Bruna/arkiv

Aktivist vil nu selv slæbe Facebook for retten i Østrig for brud på privatlivets fred, siger han efter EU-dom.

En østrigsk mand får ikke lov at stå i spidsen for et gruppesøgsmål i sit eget land mod Facebook på vegne af tusinder af brugere af det sociale medie.

Det siger EU-Domstolen torsdag i en dom, der er et nederlag for advokaten og aktivisten Max Schrems.

Han mener, at Facebooks aftaler med europæiske forbrugere udgør et misbrug af data, der krænker privatlivets fred.

Og den sag må han enten køre på egne vegne i Østrig eller som et gruppesøgsmål i Irland. Det fremgår af dommen.

Facebook har sit europæiske hovedkvarter i Irland.

Afslaget til Schrems skyldes, at han som repræsentant for tusinder af brugere af Facebook er professionel og dermed ikke en almindelig forbruger.

Ifølge EU-retten kan forbrugere sagsøge virksomheder i det land, hvor de selv bor. Professionelle må til virksomhedens hjemland.

Max Schrems forlanger 500 euro fra Facebook til hver enkelt af de 25.000 forbrugere, han repræsenterer.

Facebook mener slet ikke, at de østrigske domstole har kompetence til at dømme, når det sociale medie hører hjemme i Irland.

Men den del taber Facebook. Domstolene i Østrig må gerne behandle Schrems egen sag, lyder svaret fra domstolen.

Den østrigske aktivist overværede torsdag domsafsigelsen i Luxembourg og lagde bagefter en video på Twitter.

Her siger Schrems, at hans egen sag mod Facebook nu kommer til at køre ved en domstol i Østrig.

- Den gode nyhed er, at vi endelig kan få Facebook i retten, siger Schrems i sin video fra EU-Domstolen.

- Vi kan nu diskutere Facebooks politik for privatlivets fred, som ingen i verden nogensinde har forstået og aldrig ville gå med til, siger han.

Max Schrems siger, at Facebook overlader al deres data til den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Facebook følger også deres brugere online på steder, de bare har besøgt, men aldrig delt på det sociale medie, siger han.

- Så der er masser af ting, som Facebook nu må forholde sig til, siger Schrems.

Facebook har afvist beskydningerne og sagt, at de overholder alle regler.

Monique Goyens, der er direktør for den europæiske forbrugerorganisation, BEUC, siger, at der mangler noget i den europæiske forbrugerbeskyttelse, når man ikke kan gå sammen om søgsmål i sit eget land.

- På grund af de høje omkostninger er det ofte ikke realistisk for forbrugerne at gå i retten alene, siger hun.

Max Schrems har tidligere kørt store sager mod Facebook.

Han vandt således i 2015 en kæmpesag ved EU-Domstolen om for dårlig beskyttelse af europæiske Facebook-brugeres personoplysninger i USA.

Dommen betød, at en EU-beslutning om at acceptere amerikansk datasikkerhed blev kendt ugyldig, og der måtte laves nye regler.

  • -
    Den østrigske aktivist Max Schrems vil nu køre sin egen sag mod Facebook ved en domstol i Østrig efter nej til gruppesøgsmål. Foto: Scanpix/Christian Bruna/arkiv
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM