Annonce
Erhverv

Arla forbereder sig på værst tænkelige brexitscenarie

Peter Giørtz-Carlsen mødes torsdag med landbrugsorganisationer fra Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Irland og Holland for at diskutere konsekvenserne af brexit. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Det vil få store konsekvenser for mejeriindustrien, hvis briterne forlader EU uden en aftale, advarer Arla.

Storbritanniens exit fra EU står for døren, og det kan mærkes i mejeribranchen.

Briterne importerer nemlig 16 procent af deres mejeriprodukter.

Det er ifølge London School of Economics den næststørste importandel i verden, og 98 procent af de importerede mejeriprodukter kommer fra andre EU-lande.

Briterne træder ud af unionen i marts næste år, men endnu er det uvist, om det bliver med eller uden en aftale i hånden.

Alligevel forbereder mejerikoncernen Arla Foods sig på det - for Arla - værst tænkelige scenarie.

Et såkaldt hårdt brexit uden en aftale vil nemlig få store konsekvenser, påpeger Peter Giørtz-Carlsen, der er Arlas koncerndirektør for Europa.

- Vi forholder os til, at et brexit uden en aftale kan blive en realitet, siger Peter Giørtz-Carlsen.

- Det vil være meget slemt for den europæiske mejeriindustri. Hvis man bryder den meget effektive forsyningskæde, som der er i dag mellem EU og Storbritannien, kan det have store konsekvenser.

- Prisen på mejeriprodukter i Storbritannien vil stige, udbuddet vil blive mindre, og ultimativt vil det for Arla Foods have en betydning for forretningen. England er vores største marked, siger direktøren.

Ifølge Storbritanniens premierminister, Theresa May, er parterne 95 procent i mål med en aftale om brexit. Det sagde hun i en tale mandag aften i Underhuset i London.

Allerede nu har Arla dog ifølge Peter Giørtz-Carlsen tabt mere end en milliard kroner som følge af briternes beslutning om at forlade EU.

Torsdag mødes Carlsen med landbrugsorganisationer fra Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Irland og Holland for at diskutere konsekvenserne af brexit.

- Vi mener, at det bedste scenarie, hvis Storbritannien ikke bliver i EEA (frihandelssamarbejde i Europa, red.) eller i en toldunion, er at lande en frihandelsaftale uden toldbarrierer som toldsatser og administrative byrder.

- Det er vigtigt for at holde forsyningskæden intakt efter brexit, siger Peter Giørtz-Carlsen.

Storbritannien forlader EU den 29. marts næste år, men det er aftalt, at briterne i en overgangsperiode frem til udgangen af 2020 fortsat vil være i EU's toldunion.

  • Sparerunde koster 195 stillinger hos Arla
    Peter Giørtz-Carlsen mødes torsdag med landbrugsorganisationer fra Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Irland og Holland for at diskutere konsekvenserne af brexit. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM