Arla-koncernen mærkede sidste år konsekvensen af fældende mælkepriser, selv om produktionen steg.
2015 var ikke noget godt år for mælkebønderne og dermed heller ikke for mejerikoncernen Arla, der ejes af 12.500 mælkeproducenter i fællesskab.
Koncerns årsregnskab, der blev offentliggjort onsdag, viser et fald i omsætningen på 3,3 procent til trods for, at mængden af andelshavermælk steg fra 11,7 milliarder kilo til 12,5 milliarder kilo.
De hårde tider kan da også ses på Arla-indtjeningen, der opgøres som den værdi, som Arla har skabt for andelshaverne pr. kilo mælk.
Den udgjorde sidste år 251,4 øre pr. kilo mod 310,9 øre pr. kilo i 2014, svarende til et fald på 19 procent.
- Vi vidste, at 2015 ville blive et hårdt år på alle markeder, og det var det. Priserne på mejeriprodukter globalt var under pres hele året, og det har alle mælkeproducenter mærket konsekvenserne af.
- Det påvirkede også Arlas mælkepris til ejerne og vores omsætning i 2015, siger administrerende direktør Peder Tuborgh i en kommentar til regnskabet.
Mens mejerikoncernens omsætning i Europa faldt med tre procent, er salget af forbrugerprodukter til gengæld steget med 20 procent i Mellemøsten og Nordafrika, og 50 procent i Kina og 14 procent i USA.
Arla-koncernens nettoresultat udgjorde 295 millioner euro, svarende til 2,2 milliarder kroner.
Arla meddelte for to uger siden, at man vil afskedige 500 af de 7000 funktionærer, der er ansat i koncernen. Heraf skal en hel del formentlig findes i Danmark, hvor man har 2500 funktionærer ansat.
Det er de barske markedsvilkår, som gør det nødvendigt at trimme organisationen. Det har også betydet, at koncernledelsen er reduceret fra ni til syv personer.
Den nye organisation skal efter planen være på plads 1. april.