Bankkrakket i Roskilde blev symbol på finanskrisen

For ti år siden var det slut. Slut for Roskilde Bank. Slut for et lille årtis voldsomme vækst. Slut med, at alle havde ret til et godt køkken.

Nationalbanken overtog 24. august 2008 en kollapset Roskilde Bank, og finanskrisen stemplede for alvor ind i dansk økonomi.

- Vi vurderer, at forholdene nu udgør en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet i Danmark. Vi ser med stor alvor på sagen, sagde en af kongerigets alvorligste mænd, daværende nationalbankdirektør Nils Bernstein, dagen efter på et pressemøde.

I den store rapport "Den finansielle krise i Danmark - årsager, konsekvenser og læring", udarbejdet af et udvalg med professor Jesper Rangvid i spidsen, beskrives kollapset som dér, hvor finanskrisen "for alvor" startede i Danmark.

- Roskilde Bank er blevet et symbol på finanskrisen. Et symbol på grådigheden, den vilde kreditgivning og høje banklønninger. Men også forargelsen efterfølgende.

- Jeg mener, at krakket - ud over de finansielle konsekvenser - havde en langt bredere betydning, siger professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid.

Set i bakspejlet var det ifølge Jesper Rangvid åbenlyst, at banken ville kollapse i den mindste modvind. Men i årene op til 2008 var banken en stjerne på bankhimlen.

Med den karismatiske direktør Niels Valentin Hansen i spidsen var banken vokset eksplosivt.

Fra 2003 til udgangen af 2007 voksede bankens udlån fra syv milliarder kroner til 32,6 milliarder kroner. Samtidig blev aktiekursen mangedoblet, og værdien af banken steg til astronomiske 73 milliarder kroner.

Udlånet havde dog været ude af kontrol. Det var sket til boligmarkedet og blandt andre en stribe kendte ejendomsspekulanter som Kenneth Schwartz Thomsen, Steen Bryde og Carsten Leveau.

Efterfølgende er det kommet frem, at bestyrelsen - med købmand Peter Müller i spidsen - godkendte lån, efter at de var givet, og at kreditvurderingen i banken var for lille og for dårlig.

Da finanskrisen fra 2007 begyndte at rokke ved boligmarkedet, begyndte også slutningen for Roskilde Bank. I 2008 fulgte den ene store nedjustering efter den anden. Da ingen andre banker ville købe Roskilde Bank, måtte Nationalbanken gribe ind.

Tabet lød på over ti milliarder kroner. Og det er uden at tælle tabet for aktionærerne, der for en stor dels vedkommende boede i Roskilde.

De ansatte måtte tilbydes krisehjælp, og skældsordene fløj mod ledelsen. Finansforbundet kaldte banktoppens ageren "et kerneeksempel på god gammeldags grådighed".

For Roskilde som lokalsamfund var kollapset en katastrofe.

Roskilde Bank var et vartegn for byen. De årlige generalforsamlinger tiltrak tusinder, og banken sendte en strøm af penge til lokale arrangementer og sportsklubber.

- Banken var byens stolthed på mange måder. Den fyldte meget, og det gjorde vreden også, da det hele krakkede. For det var i høj grad menigmand, der blev ramt, siger daværende borgmester i Roskilde Kommune, Poul Lindor Nielsen.

- Man vil jo ikke reklamere med, at man er blevet taget ved næsen. Så jeg tror, at folk gemte sig lidt væk og blev vrede og bitre på ledelsen. Byen blev stille på mange måder. Og der gik mange år, inden vi var tilbage.

Roskilde Banks kollaps var startskuddet til den finanskrise, der i årevis prægede Danmark.

62 banker gik under - også store banker som Forstædernes Bank og Amagerbanken.

- Jeg mener faktisk, at vi har lært noget. Der er virkeligt sket en opstramning i den finansielle regulering og også i bankernes egen robusthed.

- Men det betyder selvfølgeligt ikke, at ting ikke kan gå galt igen. For det kan det altid, siger Jesper Rangvid.