Fagbevægelsen har erkendt, at efterlønnen er tabt, og kræver nu flere penge til forebyggelse og arbejdstilsyn.
Når efterlønnen bliver beskåret, skal der gøres mere for at forebygge nedslidning og forbedre lønmodtagernes arbejdsmiljø.
Det mener fagbevægelsens topfolk, skriver Politiken. De ønsker flere penge til Forebyggelsesfonden, at fyringerne i Arbejdstilsynet tages af bordet, og at der indføres dummebøder til firmaer, der skal have flere besøg af Arbejdstilsynet.
Det er første gang, at fagforeningslederne stiller konkrete krav til en fremtid med en barberet efterløn. De håber, at de vil blive imødekommet allerede på den kommende finanslov eller ved trepartsforhandlinger til næste år.
- Vi vil have flere penge i Forebyggelsesfonden, i lyset af at efterlønnen de facto bliver afskaffet og folk skal holde flere år på arbejdsmarkedet, siger LO-sekretær Ejner Holst, der sidder i fondens bestyrelse, til Politiken.
Han bliver bakket op af de offentligt ansattes forbund, FOA, der er storleverandør af efterlønnere.
- Jeg er ubehageligt overrasket over, at regeringsgrundlaget og statsministerens åbningstale ikke kommer ind på, hvad der skal gøres for dem, der mister efterlønnen, siger formand for FOA, Dennis Kristensen, til Politiken.
De tre regeringspartier - Socialdemokraterne, Radikale og SF - var op til valget stærkt optagede af forbedringer af arbejdsmiljøet, men selve regeringsgrundlaget rummer ikke nogen konkrete initiativer.
I SF er der da også forståelse for fagbevægelsens krav:
- Vi har kæmpet imod, at efterlønnen bliver ødelagt, men når det sker, så står vi med et stort problem. Og skal naturligvis se, hvad vi kan gøre, siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF), der er forsigtig med håndfaste løfter.
- Jeg håber, at vi kan undgå fyringer i Arbejdstilsynet og kan finde flere penge til Forebyggelsesfonden, siger Eigil Andersen til Politiken.
/ritzau/