Annonce
Erhverv

Bilsalget dykkede voldsomt i september

Bilsalget tog et markant dyk i september, skriver Danmarks Statistik. Foto: Jens Nørgaard Larsen (arkiv)/Ritzau Scanpix

Bilsalget i september faldt med en tredjedel i forhold til august. Et nyt målesystem til udledning ramte.

Der blev indregistreret 14.900 biler i september. Det var 33 procent færre end i august, hvor bilsalget dog var ganske højt. Det skriver Danmarks Statistik.

Skeler man til hele tredje kvartal, der sluttede med netop september, faldt bilsalget med en procent.

- Bilsalget i august og september har været kraftigt påvirket af skift til et nyt system til måling af bilernes brændstofforbrug.

- På grund af overgangen fra NEDC til WLTP (to forskellige målesystemer, red.) per september har mange forhandlere tilstræbt at få solgt deres lagre af NEDC-godkendte biler i august, inden WLTP trådte i kraft, skriver Danmarks Statistik.

Faldet i september var voldsomt både hos erhvervslivet og for private. Til erhvervslivet blev der solgt 5884 styk, et fald på 45 procent. Der blev solgt 8987 styk til private, et fald på 21 procent.

Overgangen til det nye målesystem WLTP betyder, at biler målt med det system vil være noteret som markant mere miljøbelastende. Men også mere retvisende.

- Formålet med den nye såkaldte WLTP-metode er at få et mere realistisk billede af udslip og forbrug end den gamle NEDC-metode. Metoden bruges ved typegodkendelse af biler til blandt andet det europæiske marked, har Danmarks Statistik tidligere skrevet.

Den tidligere testmetode, kaldet "New European Driving Cycle" (NEDC), blev udviklet i 1980'erne. Men man har længe vidst, at det reelle brændstofforbrug for biler var højere.

Derfor foreslog EU-Kommissionen allerede inden den store skandale om miljøsnyd med biler hos blandt andet VW, at en bedre og mere retvisende test skulle tages i brug.

Der har været spekuleret i, at den nye målemetode kunne få afgifterne til at stige på nysolgte biler.

  • Bilsalg
    Bilsalget tog et markant dyk i september, skriver Danmarks Statistik. Foto: Jens Nørgaard Larsen (arkiv)/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød