Næsten hvert ottende danske barn lever i en familie, der har svært ved at få pengene til at slå til.
Fritidsaktiviteter, flyverdragter og fødselsdagsfester. Børnefamilier har flere udgifter end de fleste, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ikke alle kan følge med.
13 procent af alle danske børn lever i hjem, hvor det enten er svært eller meget svært at få pengene til at række.
Det skyldes, at børnefamilierne er ekstra sårbare i krisetider, vurderer privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.
- De er afhængige af at have en fast, høj indtægt, fordi de ganske enkelt har flere munde at mætte, siger han.
Antallet af børnefamilier med økonomiske problemer er steget fra 9 procent før finanskrisen i 2008 til de nuværende 13 procent.
Ifølge forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Eriksen, skyldes det, at de unge børnefamilier er i en usikker opbygningsfase.
- De har ikke den højeste anciennitet på jobbet, og de har typisk taget lån for at købe bil og bolig.
- Samtidig betyder krisen, at det er sværere at få et nyt job, hvis man bliver fyret, og hvis man bliver skilt, kan man ikke få lige så mange penge for huset, siger hun.
Netop blandt de enlige forsørgere har næsten hver tredje svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det gør ikke overraskende enlige med børn til den familietype, som har det sværest økonomisk.
Og der er ikke noget, der tyder på, at børnefamilierne går en lysere fremtid i møde, vurderer økonomer fra Dansk Erhverv, Finanshuset og Danske Bank.
- Vi kan meget vel stå over for en ny stigning i arbejdsløsheden, og boligmarkedet er fortsat usikkert.
- Krisen kan betyde, at vi får endnu lavere lønstigninger, og det gør det endnu sværere at få pengene til at slå til for børnefamilierne, siger Las Olsen.
Til gengæld er de par, der ikke har nogen børn, den type familie, der har lettest ved at få økonomien til at løbe rundt. Blandt dem er der kun tre procent, der synes, at det er svært at få pengene til at slå til.
/ritzau/