Annonce
Erhverv

Boligejere får fri proces til sager om lånegebyrer i Højesteret

- Jeg synes egentlig, at sagen er endnu mere aktuel nu, fordi vi kunne se i sidste uge, at BRFkredit har forhøjet bidragssatserne igen, og alt tyder på, at de andre kreditinstitutter følger med, siger advokat, hvis klienter har fået fri proces til at føre sag om lånegebyrer i Højesteret. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix

Sag om forhøjelser af bidragssatser er så principiel, at boligejere nu har fået fri proces til Højesteret.

Boligejere får fri proces til at føre tre sager om markante forhøjelser af bidragssatser hele vejen til Højesteret.

Det oplyser boligejernes advokat, Christian Dahlager.

- Vi har lige fået tilladelsen fra Civilstyrelsen. Det betyder, at vi nu bruger weekenden på at lave dokumenterne klar, så vi kan anke sagen på mandag, siger Christian Dahlager.

Boligejerne er utilfredse med forhøjelser af deres bidragssatser og ville have afprøvet i retten, om de var rimelige og inden for rammerne af de aftaler, som de havde indgået med deres realkreditinstitutter.

De tre sager var anlagt af i alt fire boligejere mod henholdsvis BRFkredit og Totalkredit, der er ejet af Nykredit.

I Østre Landsret fik realkreditselskaberne medhold i, at de var i deres gode ret til at hæve gebyrerne for kundernes boliglån. Der var hjemmel i både regler og aftaler, lød det fra retten 8. august.

Christian Dahlager mener dog ikke, frifindelsen var så klar, at boligejerne skulle stoppe sagen med landsrettens afgørelse.

- Jeg synes egentlig, at sagen er endnu mere aktuel nu, fordi vi kunne se i sidste uge, at BRFkredit har forhøjet bidragssatserne igen, og alt tyder på, at de andre kreditinstitutter følger med.

- Så der er næsten endnu større behov for at få sat nogle grænser for, hvor mange bidragsforhøjelser boligejerne skal acceptere. Det er jeg glad for, at vi nu får mulighed for at få afklaret i Højesteret, siger advokaten.

De tre sager ligner hinanden så meget, at Østre Landsret afsagde dom i alle sagerne samtidig.

De er af så principiel karakter, at de sprang byretten over og havnede direkte i Østre Landsret. Dermed vil de automatisk ende i Højesteret, når boligejerne anker.

Hvis boligejerne får medhold, kan det få store konsekvenser for realkreditbranchen, som de senere år i flere gange har hævet priserne for tusindvis af boligejere.

Den ene sag drejer sig om en boligejer, Kim Paulsen, som i flere omgange fik forhøjet bidragssatsen på sit boliglån hos BRFkredit. Lånet gik fra en sats på 0,5 procent til 1,25 procent af hovedstolen.

Det svarer ifølge Kim Paulsen til en stigning fra 12.000 til 33.000 kroner om året. Sagen drejer sig om en konkret bidragsstigning fra 1. januar 2015, som ifølge Kim Paulsen betød en ekstraregning på 6000-7000 kroner om året.

Realkreditselskaberne har fastholdt, at gebyrforhøjelserne var nødvendige og rimelige. Men Totalkredits direktør, Camilla Holm, sagde efter dommen, at kundernes kritik og frustration gjorde indtryk.

Christian Dahlager vurderer, at sagerne formentligt kan komme for Højesteret inden for et års tid.

  • Lægesag om sukkersyg mands død skal afgøres i Højesteret
    - Jeg synes egentlig, at sagen er endnu mere aktuel nu, fordi vi kunne se i sidste uge, at BRFkredit har forhøjet bidragssatserne igen, og alt tyder på, at de andre kreditinstitutter følger med, siger advokat, hvis klienter har fået fri proces til at føre sag om lånegebyrer i Højesteret. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM