CELF-direktør ser flere plusser ved erhvervsskolereform

Der er både plusser og minusser ved regeringens forsalg til en erhvervsskolereform, mener direktøren for landsdelens store erhvervsskole CELF, Michael Bang.
- Et stort plus bliver, at de meget små kvoter på elektrikere og anlægsstruktører nu bliver fjernet, så der kan blive flere uddannet, inden manglen på arbejdskraft dukker op.

Et stort plus er efter Michael Bangs mening også, at der kommer adgangskrav til erhvervsuddannelserne,  og at der i den forbindelse bliver oprettet en 10. klasse (EOD10), som skal gøre eleverne fagligt klar til en erhvervsuddannelse.
Ligesom erhvervsuddannelserne bliver strikket sådan sammen, at det bliver nemmere at læse videre efter en erhvervsuddannelse. På samme måde vil der blive mulighed for at sætte en HG sammen med en linje, som giver direkte adgang til erhvervsakademierne, forklarer Michael Bang.

Endnu et stort plus i reformen er - ifølge Michael Bang -  at det bliver nemmere for voksne at få papir på arbejdserfaringerne.
- Vi ser generelt fra statistikkerne, at folk, der har en erhvervsuddannelse, er meget tættere knyttet til arbejdsmarkedet og dermed har en klart højere livsløn – altså samlet indtægt set over et arbejdsliv.
- Der går mange rundt i dag, der er ufaglærte, men som måske har en del kurser. For dem åbner reformen mulighed for hurtigt at få papir på, at de har en formel erhvervsuddannelse, siger CELF-direktøren. 

Den generelle uddannelsesgaranti, som loves i reformen, er Michael Bang til gengæld meget skeptisk over for. Han mener, at der på det punkt stadig er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med reformen.

Selve omlægningen af erhvervsskole-uddannelsen er endnu uklar, mener Michael Bang.
- Jeg har med undren hørt statsminister Helle Thorning Schmidt i sin omtale af reformen melde ud, at der vil blive lavet færre indgange til erhvervsuddannelserne, så de unge får to år til at finde den rigtige uddannelse for dem. Samtidig står der i det skriftlige oplæg fra Undervisningsministeriet, at de unge skal beslutte sig efter fire uger. Det er bestemt et af mange punkter, som skal undersøges nærmere, siger Michael Bang.

- Hele økonomien i forbindelse med reformen er der endnu ikke nogen fast udmelding om, hvilket også kan blive en stor udfordring, tilføjer han.

Han hæfter sig dog ved, at udmeldingerne hen over sommeren fra regeringen har været, at der sættes flere penge af til erhvervsskolerne i forbindelse med reformen, samtidig med at skolerne vil modtage et betydeligt mindre taxameter-tilskud.

Forslaget til erhvervsskole-reformen skal først forhandles på plads med Folketingets partier. På forhånd har oplægget fået det blå stempel fra både fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening. Venstre har også tilkendegivet, at man med enkelte justeringer vil kunne støtte forslaget.

Bliver reformen vedtaget, vil de første ændringer kunne træde i kraft i forbindelse med det nye skoleårs begyndelse i august 2014.