Annonce
Erhverv

Coop tøver med antibiotikafrit svinekød på hylderne

Hos Coop, der blandt andet ejer kæden Fakta, er man endnu ikke klar til kød fra svin opdrættet uden brug af antibiotika. Men på sigt er det den vej, vi skal, siger CSR-chef Thomas Roland. Foto: Jens NØrgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix

Det kan give falsk tryghed, lyder det fra Coop, der modsat Netto ikke har antibiotikafrit svinekød på hylden.

Mens Netto skifter til kød fra svin, der er opdrættet uden antibiotika, er man hos konkurrenten Coop ikke klar til at tilbyde samme produkt.

- Desværre har vi ikke for nuværende det produkt på hylderne, men vi håber på sigt at komme dertil, hvor vi får det, siger CSR-chef Thomas Roland, Coop. CSR står for Corporate Social Responsibility.

Han kalder det "rigtigt" og "modigt", at Netto tager skridtet og udfaser det traditionelle svinekød til fordel for kød fra svin opdrættet uden antibiotika.

Skiftet kommer, efter at der de senere år har været en ophedet debat om frygten for resistente bakterier.

Jo mere antibiotika, landmændene bruger til deres dyr, jo større er risikoen for, at der udvikles multiresistente bakterier.

Og det kan i sidste ende betyde, at syge ikke kan behandles med almindelig antibiotika.

Men det vil ifølge Thomas Roland være forkert at tro, at man fuldstændig kan undgå resistente bakterier i svinekød - heller ikke selv om der står "Opdrættet Uden Antibiotika" på pakken med koteletter.

- Når vi har tøvet lidt, er det også, fordi vi ikke mener, at vi er der, hvor man kan love det 100 procent.

- De resistente bakterier kan jo komme i kødet mange steder i værdikæden, ikke bare i staldene, men også under transporten og på slagterierne.

- Så vi har været lidt forbeholdne og bange for, at hvis man markedsfører det massivt, så skaber man måske en slags falsk tryghed, siger han.

Alligevel er han overbevist om, at det antibiotikafrie svinekød på sigt er vejen frem.

- Jeg er ikke i tvivl om, at meget store dele af landbrugsproduktionen kommer til at kigge i den retning.

- Der er et potentiale til, at vi går foran i forhold til verdensmarkedet, der bruger alt for meget antibiotika, siger han.

Thomas Roland har følgende råd, hvis man som kunde hos Coop efterspørger et alternativ til det konventionelle svinekød:

- Så er mit bedste råd at gå efter økologisk svinekød, hvor der i gennemsnit bliver brugt 10-20 gange mindre antibiotika end i den konventionelle produktion, siger han.

Det er kødkoncernen Danish Crown, der leverer det antibiotikafrie kød til Netto. Selv om kødet er dyrere at producere, vil forbrugerne ikke se prisstigninger, lover Netto.

  • Coop lukker 47 Fakta-butikker
    Hos Coop, der blandt andet ejer kæden Fakta, er man endnu ikke klar til kød fra svin opdrættet uden brug af antibiotika. Men på sigt er det den vej, vi skal, siger CSR-chef Thomas Roland. Foto: Jens NØrgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya