Flere fagforeningsledere har svært ved at sluge karensdage og lavere dagpenge til nyuddannede.
Dele af LO-fagbevægelsen frygter for hele dagpengesystemets fremtid, efter at der på Christiansborg i den forgangne uge er nået enighed om et nyt dagpengesystem.
Dagpengeaftalen, som Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne står bag, indeholder elementer, der vil gøre det mindre attraktivt at være med i en A-kasse, og dermed er hele dagpengesystemet i fare, lyder det fra talerstolen på LO's kongres søndag.
Det drejer sig om de tre såkaldte karensdage, hvor den ledige ikke får dagpenge, samt at dagpengesatsen for nyuddannede sættes ned til 71 procent af dagpengene fra nu 82 med den krølle, at nyuddannede med børn får en højere sats end dem uden børn.
Den krølle har fagbevægelsen svært ved at acceptere, fordi der dermed kommer et element af socialpolitik ind i dagpengesystemet, der ellers er forsikringsbaseret.
- Det er forfærdeligt, når politikerne tager sig den frihed at indføre sociale foranstaltninger i et ellers velfungerende forsikringssystem. For hvad bliver det næste - at man skal have justeret dagpengene efter ægtefællens indkomst?, siger HK's formand, Kim Simonsen.
- En nedsættelse til 71 procent er langt under smertegrænsen, lyder det fra Lone Engberg Thomsen, Teknisk Landsforbund.
- Det samlede resultat er endt med at være helt uspiseligt, siger næstformand Mona Glud Striib fra FOA.
Hun mener, at de tre karensdage i praksis er det samme som at sænke dagpengesatsen.
Også formanden for fagforbundet Socialpædagogerne, Benny Andersen, er kritisk.
- Vi skal være glade for alle forbedringer. Men at kalde det et dagpengesystem, der er fremtidssikret, er forkert.
- Vi er ved at gøre dagpengesystemet mindre attraktivt for meget store grupper. Vi gambler med hele dagpengesystemet, siger han.
Metal-formand Claus Jensen slår fast, at grænsen for karensdagene er nået.
- Den eneste vej, der kan skrues på karensdagene, skal være nedad, siger han.