Sidste år fik hotellet frataget sin bevilling, men nye oplysninger gør, at bevillingsnævnet har udstedt en ny.
Danhotel i Rødbyhavn har fået en ny alkoholbevilling på halvandet år, fremgår det af et referat fra det seneste møde i Lolland Kommunes økonomiudvalg.
Sidste år - 13. december - vedtog bevillingsnævnet under Lolland Kommune ellers at fratage hotellet dets bevilling på grund af manglende restancer. Men nu kan der igen skænkes øl fra hanerne.
- Vi har modtaget nye oplysninger i sagen, så vi har ikke længere noget forbehold i forhold til bevillingen, oplyser formand i bevillingsnævnet, Thomas Knudsen.