Annonce
Erhverv

Danish Crown har overskud - svinebønderne underskud

Andelshaverne kæmper med at få forretningen til at give plus, men Danish Crown-chef tror på bedre vilkår.

Overskuddet er vokset. Det samme er omsætningen, driftsoverskuddet og restbetalingen til andelshaverne.

Alligevel er det ikke med konfetti på skuldrene, at den afgående topchef for Danish Crown, Kjeld Johannesen, præsenterer årsregnskabet for 2014/15.

- Situationen er højaktuelt meget vanskelig, og derfor er det med afdæmpet begejstring, at vi konstaterer, at det her er et af de få år, hvor vi ser en betydelig fremgang på alle væsentlige parametre, siger han til Ritzau.

For mens virksomhedens bundlinje voksede fra 1656 til 1821 millioner, og omsætningen steg med 2,6 procent til 59,6 milliarder kroner, så er der røde tal hos selskabets andelshavere.

Ifølge topchefen er det ikke rentabelt at være svineproducent nogen steder i Europa. Og selvom han ser potentiale for højere afregningspriser mod slutningen af næste år, så kan der være andelshavere, der mangler den nødvendige økonomi for at holde ud så længe.

- Det er der desværre nogle, der ikke har, men der er så absolut også nogle, der har, og vi ser en spirende interesse for at investere i slagtesvinestalde i Danmark, siger direktøren.

Han forpasser ikke chancen for at heppe intenst på regeringens vækstpakke, som, han mener, vil hjælpe investeringerne på vej.

Den vanskelige situation for de europæiske svinebønder skyldes den svigtende eksport til Rusland, som sidste år indførte en omfattende embargo på europæisk svinekød og andre fødevarer.

Men Kjeld Johannesen venter en forbedring af situationen.

- Jeg tror, vi vil se, at det russiske marked langsomt kommer tilbage. Men det bliver aldrig helt det samme. Det indgår ikke i vores budgetter, men jeg forventer, at vi inden for nogle produktkategorier kan starte en mindre eksport op i det kommende år, siger han.

Han henviser til, at en del af embargoen ikke er politisk begrundet, men derimod skyldes problemer med svinepest i Europa, som burde kunne løses.

Samtidig har Danish Crown fået hul igennem til eksportmarkeder i Asien, ligesom man har øget afsætningen i Europa. Det er det, der forklarer fremgangen i regnskabet og nærer Kjeld Johannesens optimisme.

- Når jeg kombinerer det at have et stærk afsætningsapparat og en stærk virksomhed, der er konkurrencedygtig, med de muligheder, der er i markedet, så ser det måske ikke så sort ud, konstaterer han.

Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne