Annonce
Erhverv

Danske Bank hæver på ny renten for kunderne

Danske Bank hæver udlånsrenterne med op til 0,50 procentpoint på trods af udsigt til europæisk rentesænkning.

Det bliver dyrere at være kunde i Danske Bank. Landets største bank hæver nemlig udlånsrenterne med op til 0,50 procentpoint for både privat- og erhvervskunder.

Ifølge Danske Bank er det udsigten til en endnu værre udvikling i europæisk og dansk økonomi samt højere finansieringsomkostninger, som presser kundernes udlånsrenter op.

- Risikobilledet i Europa er ændret betydeligt i de seneste måneder. Det stormer ganske enkelt ude på de europæiske kapitalmarkeder, og det gør det dyrere at være bank, siger direktør i Danske Bank, Tonny Thierry Andersen, til Ritzau.

Rentestigningen fra Danske Bank kommer på trods af, at mange økonomer venter, at både den Europæiske Centralbank, ECB, og Danmarks Nationalbank går den anden vej og sænker renten torsdag.

Tonny Thierry Andersen understreger dog, at Danske Banks rentestigning sker uafhængigt af udsigten til en sænkning fra Nationalbankens side.

- Bankerne henter jo ikke kun penge fra Nationalbanken. Pengene kommer også fra mange andre kilder, siger han.

Dermed er der altså ikke udsigt til, at Danske Banks kunder kan drage fordel af en rentesænkning fra europæisk side.

- Kunderne får ikke fuld effekt af den nedsættelse. Men vi kommer også fra et niveau, hvor rentemarginalen er ganske lav i forhold til, hvad den har været historisk, siger Tonny Thierry Andersen.

Han påpeger, at de kunder, hvis udlån er linket til Nationalbankens rente, får en fordel, hvis Nationalbanken sænker renten torsdag efter rentemødet i ECB.

- Bankerne er nødt til at løfte indtjeningen, så man kan få en mere robust indtjening til at håndtere det ændrede risikobillede, fastslår han.

Hos konkurrenten Nordea har ledelsen endnu ikke taget stilling til, om banken vil følge i Danske Banks fodspor.

- Vi ser med stor bekymring på den økonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder. Det lægger et yderligere opadgående pres på marginaler og priser, skriver kommunikationschef Claus Christensen i en mail til Ritzau Finans.

Rentestigningen træder i kraft den 3. februar 2012.

Ifølge en optælling fra Ritzau Finans er det fjerde gang, at Danske Bank varsler rentehop i år. I alt er udlånsrenten blevet hævet med 1,75 procent, når den senest annoncerede rentestigning tælles med.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya