Annonce
Erhverv

Danske virksomheders salg i udlandet falder på sjette måned

Danmarks Statistik har opgjort udenrigshandlen for april. Danske virksomheders salg af varer til udlandet falder. Foto: Jerry Lampen/arkiv/Ritzau Scanpix

Eksporten af varer fortsætter fald, selv om der egentlig burde være gode forudsætninger for det modsatte.

Danske virksomheder har nu seks måneder i træk oplevet fald i salget af varer til udlandet.

Eksporten af varer faldt med 2,0 procent i april. Det viser opgørelse fra Danmarks Statistik. Eksporten er dermed faldet hver måned siden oktober sidste år.

I år er danske virksomheders salg til udlandet faldet 0,9 procent, når man sammenligner med de første fire måneder af 2017. Skuffende og bekymrende konstaterer økonomer om tabet af dansk eksport.

- Det er langtfra imponerede og må siges at være lidt bekymrende med tanke på vækstudsigterne for dansk økonomi, der i den grad er afhængige af eksporten, skriver Søren V. Kristensen, makroøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Salget til nogle af Danmarks største samhandelspartnere - Tyskland, Storbritannien og USA - går tilbage.

Eksporten til EU er faldet 0,6 procent indtil videre i år, når man sammenligner med sidste år. Salget til resten af verden er tilsvarende faldet 1,3 procent.

- Dagens eksporttal gør ondt på dansk økonomi, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri, i en kommentar.

- Vi står midt i et globalt opsving, og alligevel bliver dansk eksport ved med at falde. Der har nu været tilbagegang i de seneste seks måneder, tilføjer han.

Også Jonas Spendrup Meyer, økonom i Dansk Erhverv, fremhæver, at forudsætningerne ellers er på plads til stigende eksport.

- Med det økonomiske opsving og stærk vækst i både USA og Europa ville man forvente, at den danske eksport ville stige, skriver han.

- I forhold til for et år siden eksporterede vi i april færre varer til lande som Tyskland og USA, som ellers har oplevet pæn økonomisk vækst, og som vi er nogle af vores vigtigste afsætningsmarkeder, lyder det.

Faldet i eksporten er blandt andet trukket af lavere salg af maskiner samt kemikalier og kemiske produkter, herunder medicinalvarer.

Omvendt blev der også købt færre varer fra udlandet til Danmark. Importen af varer faldt i april med 5,2 procent. Det viser opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Opgørelsen dækker udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel med videre. Den er korrigeret for normale sæsonudsving, oplyser Danmarks Statistik.

  • A.P. Møller kommer med kvartalsregnskab
    Danmarks Statistik har opgjort udenrigshandlen for april. Danske virksomheders salg af varer til udlandet falder. Foto: Jerry Lampen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM