Annonce
Erhverv

Detailhandel ser ingen pantaftale

Detailhandlen kan ikke se skyggen af en aftale med Tyskland om at løse pantproblemet på øl og sodavand - trods optimistisk melding fra minister.

Dansk detailhandel kan ikke se, at man skulle være tæt på en aftale med Tyskland om at løse problemet med pant på øl og sodavand, der indkøbes syd for grænsen. Dermed lægger de betydelig luft til miljøminister Troels Lund Poulsens (V) meldinger om, at en aftale med tyskerne er på vej.

Ministeren oplyser til Jyllands-Posten torsdag, at han har indgået en aftale med sin tyske kollega, Sigmar Gabriel, så 10 års debat om emnet kan nå en afslutning.

Men ifølge detailhandlen er der langt til en aftale.

- På nuværende tidspunkt er der ikke skyggen af en aftale. Der er så mange problemer af både teknisk, juridisk og praktisk art, som der ikke er nogen afklaring på, siger Claus Bøgelund Nielsen, underdirektør i DSK, De Samvirkende Købmænd.

Han mener, at den dansk-tyske aftale må betegnes som en hensigtserklæring. Detailhandlen mener blandt andet, at det er helt uafklaret, hvordan man skal forstå det, når der skal betales dansk pant i Tyskland. Hvilket beløb er der tale om, og hvordan løser man problemet med de to forskellige valutaer i landene, er nogle af de spørgsmål, som ligeledes er uafklaret.

- Overordnet kræver vi, at dansk detailhandel ikke gratis skal stille automater og medarbejdere til rådighed for at løse problemet, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Det betyder, at man for at bistå med en løsning også forventer at få indsatsen betalt.

- Vi er ikke ude på at forhale en løsning, og vi indgår i arbejdet. Men på nuværende tidspunkt er der meget langt til en aftale, siger han.

En anden stor spiller på området, Coop Danmark, ser heller ikke nogen aftale i nær fremtid.

- At tale om, at et nyt pantsystem træder i kraft i løbet af 2010, grænser til det useriøse, siger forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, Coop.

Dansk detailhandel mener, at der bør opkræves tysk pant i Tyskland, og at forbrugerne så må returnere dåserne der.

Problemet med dåserne opstår, fordi danske forbrugere reelt kan slippe for at betale panten ved at underskrive en erklæring i de tyske grænsebutikker. Det betyder til gengæld, at der opstår et stort miljøproblem i Danmark, når dåserne er tømt.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrer landevej

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner