Annonce
Erhverv

E-handel: Hul i loven freder udenlandske moms-skyldnere

Udenlandske firmaer, der snyder den danske stat for millioner i moms, kan foreløbigt tage den med ro. Skat har efter årelange tovtrækkerier godt nok endelig fået muligheden for at spore en stor del af skyldnerne i udlandet, men nu er et andet problem dukket op: den danske skattelovgivning. Foto: VALENTE DITTE/POLFOTO

Skat må ikke bruge oplysninger, der kan fælde en del af de udenlandske firmaer, der unddrager sig dansk moms.

Udenlandske e-handel-firmaer, der ikke betaler den moms, de skal i Danmark, kan foreløbigt læne sig tilbage og tage den med ro.

Skat kan ellers spore skyldnerne ved hjælp af de danske køberes kreditkort, men på grund af et hul i skattelovgivningen, må Skat ikke bruge kreditkortoplysningerne i momssager.

Helt konkret er problemet, at det af skattekontrolloven kun fremgår, at de indhentede oplysningerne om, hvor danskerne har handlet i udenlandske webshops, kan bruges til skatteligningen.

Der står intet om, at de kan bruges i momssager, og så er der ikke hjemmel i lovgivningen.

I Foreningen for Dansk internet Handel (FDIH) er administrerende direktør Annette Falberg målløs over situationen.

- Det er simpelthen tåbeligt. Vi er lamslåede over, at det kan lade sig gøre at spore pengene, men at det på grund af en teknikalitet i loven ikke er muligt at opkræve dem, siger hun.

Samme toner lyder fra Dansk Erhverv, der i et nyt estimat baseret på Skatteministeriets egne tal fra 2013, vurderer, at Danmark årligt går glip af 700 millioner kroner fra udenlandske firmaer, der unddrager sig momsen.

Og dertil kommer den skade den manglende moms påfører de danske e-handel-firmaer, påpeger politisk konsulent i Dansk Erhverv Marie Louise Thorstensen

- Det er et problem for de danske netbutikker, der ender i et ulige konkurrenceforhold, når udenlandske netbutikker kan snige sig uden om at afregne den danske moms. Så kan de jo udbyde den samme vare til en lavere pris, siger hun.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) holder ferie og har derfor ikke mulighed for at studere problematikken nærmere. I en skriftlig kommentar til Ritzau erklærer han sig dog villig til at se på sagen:

- Det er interessant, at erhvervslivet og brancheorganisationer tilsyneladende vil give Skat yderligere kontrolbeføjelser. Jeg vil derfor bede mit ministerium overveje forslaget om at give Skat flere muligheder for at kontrollere internethandlen med udenlandske internetbutikker, siger han.

De toner fra ministeren vækker glæde i Skat, hvor man ifølge underdirektør Orla Riishede følger momsprovenuet fra e-handel nøje.

- Skat har allerede mange muligheder for at kontrollere, at momsen ved e-handel bliver betalt, men hvis skatteministeren er villig til at se på muligheden for, at Skat kan få bedre hjemmel i sager om moms fra udlandet, så er det bestemt noget, vi vil hilse velkomment, siger han.

Sidste år fik Skat 730 millioner ind i moms fra udenlandske e-handel-virksomheder.

E-handel: Hul i loven freder udenlandske moms-skyldnere.Skatteminister Benny Engelbrecht (S). Foto: POLFOTO/Line Ørnes Søndergaard

FAKTA: Her er momsreglerne på udenlandske varer

* Når en dansk forbruger køber en vare i en udenlandsk virksomheds webshop skal den udenlandske virksomhed betale dansk moms af handlen.

* Virksomheder inden for EU må sende varer til Danmark for op til 280.000 kroner om året uden at skulle betale moms.

* Hvis virksomheder inden for EU sælger for mere end 280.000 kroner i Danmark skal de betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark.

* Virksomheder uden for EU skal betale dansk moms hver gang de sælger en vare i Danmark.

* Hvis udenlandske virksomheder ikke betaler den danske moms, skal Skat henvende sig til skattemyndighederne i det respektive land og med deres bistand få kradset momsen ind.

* Danske forbrugere brugte sidste år 80 milliarder kroner på e-handel. Heraf blev 20 milliarder brugt i udenlandske webshops.
Kilder: Skat, Dansk Erhverv
/ritzau

Sådan blokerer loven Skat i moms-sager

* Skat kan med hjemmel i en kendelse fra skatterådet pålægge banker at oplyse, hvor bankkunderne har handlet på nettet med deres kreditkort - altså eksempelvis Visa-delen af deres VisaDankort.

* Med oplysningerne kan Skat spore, hvilke udenlandske firmaer, danskerne har handlet i og dermed finde momsskyldnere ved at samkøre det med momsindbetalingerne fra udlandet.

* Problemet er bare, at det i skattekontrollovens §8 kun er nævnt, at oplysningerne må bruges til skatteligningen. Der står ikke noget om moms-sager.

* Dermed kan Skat indhente oplysninger, der kan fælde udenlandske momsskyldnere, men har med den nuværende formulering i loven ikke hjemmel til at bruge dem.
Kilder: Skattekontrolloven
/ritzau

  • Udenlandske firmaer, der snyder den danske stat for millioner i moms, kan foreløbigt tage den med ro. Skat har efter årelange tovtrækkerier godt nok endelig fået muligheden for at spore en stor del af skyldnerne i udlandet, men nu er et andet problem dukket op: den danske skattelovgivning. Foto: VALENTE DITTE/POLFOTO
  • E-handel: Hul i loven freder udenlandske moms-skyldnere.Skatteminister Benny Engelbrecht (S). Foto: POLFOTO/Line Ørnes Søndergaard
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød