Annonce
Erhverv

Ejer vil skære omkostninger og lukker ni Sportmaster-butikker

Sportmaster præsterer ikke godt nok, lyder det fra den britiske ejer, Frasers Group. Derfor må flere butikker lukkes. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For to år siden var der 75 Sportmaster-butikker. Fremover vil kæden bestå af 37 butikker, skriver Finans.

Butikskæden Sportmaster lukker yderligere ni butikker i Danmark.

Det oplyser den britiske ejer af kæden, Frasers Group, i en mail til Finans.

Omkostningerne i virksomheden er en udfordring, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har købt en forretning, der ikke præsterer godt nok, som står over for store udfordringer og har en udfordrende omkostningsbase, skriver en unavngiven talsmand for koncernledelsen i Frasers Group til mediet.

- Mens vi konstant fokuserer vores indsats på at gøre detailhandlen rentabel, er der behov for at træffe langsigtede beslutninger, der involverer potentielle butikslukninger, lyder det videre.

De netop udmeldte butikslukninger lægger sig i en række tidligere lukninger. For to år siden var der 75 Sportmaster-butikker i Danmark. Fremover vil kæden bestå af 37 butikker, skriver Finans.

I marts sidste år meddelte kæden, at 11 butikker skulle lukke.

Link til Finans

Her var det blandt andet butikker i en række af landets storcentre, der fik dødsstødet. Det fremgår ikke, hvilke butikker der denne gang vil blive lukket.

Britiske Frasers Group købte Sportmaster i 2022 og iværksatte en ny strategi for kæden. Den går ud på, at der fremover skal være færre butikker, som til gengæld skal være større.

Sportmaster Danmark tabte i regnskabsåret 2022/2023 godt 218 millioner kroner. Regnskabsåret dækker en periode på 16 måneder.

Også i de forgående år har kæden haft store millionunderskud.

Da det danske selskab blev sat til salg i 2022 skete det, fordi det i 2019 var blevet overtaget af ukrainskfødte russere, skriver Finans.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 kom kæden i modvind hos forbrugere grundet ejernes tråde til Rusland.

Den daværende administrerende direktør, Andreas Holm, oplyste til Finans, at beslutningen om et finde en ny ejer var "sket efter en fælles forståelse" mellem den danske ledelse og ejeren.

Herefter købte den britiske detailkoncern Frasers Group den danske forretning.

/ritzau/

  • Sportsmaster butik
    Sportmaster præsterer ikke godt nok, lyder det fra den britiske ejer, Frasers Group. Derfor må flere butikker lukkes. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya