Siden finanskrisen i 2008 begynder det langt om længe at se bedre og bedre ud for dansk økonomi.
Lyset for enden af tunnelen begynder så småt at vise sig for dansk økonomi. Efter fem år med sløv fremgang "synes den danske økonomi at tage fart", slår en ny landerapport fra EU-Kommissionen fast.
Samme positive meldinger kommer fra Danmarks Statistik fredag. Her viser nye tal, at væksten i bruttonationalproduktet i 2014 er endt på 1,0 procent.
De positive tal ser ud til at fortsætte. I 2015 forventes BNP at vokse med 1,7 procent og 2,1 procent året efter, ifølge kommissionens rapport.
Fremgangen i økonomien forventes blandt andet at blive understøttet af forbedrede betingelser på arbejdsmarkedet, stabil og høj forbrugertillid samt lave renter og lav inflation.
Landerapporten, der blev offentliggjort torsdag, analyserer den økonomiske situation i Danmark. Den er samtidig en del af baggrundsarbejdet til de specifikke anbefalinger, som kommissionen kommer med til maj.
Rapporten konkluderer også, om Danmark har forbedret sig på de områder, der blev anbefalet sidste forår.
Her er svaret, at vi har "gjort nogle fremskridt".
Jobparatheden hos mennesker, som er i udkanten af arbejdsmarkedet, er blandt andet blevet forbedret, står der i teksten.
Danmarks fastkurspolitik over for euroen bliver imidlertid også kommenteret i rapporten. Her er vurderingen, at:
- Den politik har vist sig at være succesfuld selv under hårde perioder med uro såsom valutakurskrisen i 1992-93, finanskrisen i 2008 og gældskrisen i eurozonen i 2012.
23. januar var sidste dag, hvor kommissionen tog informationer ind som baggrund for sin analyse.
Derfor må det formodes, at det nyligt overståede pres og uroen, der har været omkring kronen, stort set ikke er nået at blive taget i betragtning.
Kronen begyndte at blive presset med spekulationer om, hvorvidt Danmark kunne bevare sin fastkurspolitik i midten af januar, da Schweiz lod schweizerfrancen flyde frit.
Landerapporten om Danmark blev offentliggjort sammen med 27 rapporter om de andre medlemslande samt en rapport om eurozonen som helhed.
De er en del af det europæiske semester, som er et fire år gammelt program for en mere systematisk overvågning og koordinering af EU-landenes nationale budgetter og økonomiske politik.