En ny database med over 600.000 stoffer gør det lettere for virksomheder at gå uden om sundhedsskadelig kemi.
Det bliver nu lettere for danske virksomheder at undgå farlige stoffer, når de skal producere cremer, legetøj, madvarer, møbler og mange andre ting.
En ny database gør det nemlig muligt at finde oplysninger om eventuelle skadelige virkninger ved mere end 600.000 forskellige stoffer.
I databasen kan man søge efter et stof og hurtigt finde ud af, om der er risiko for, at det er miljøskadeligt, kræftfremkaldende eller på anden måde farligt for helbredet.
Det er DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen, der står bag den såkaldte QSAR-database. Og ifølge miljø- og fødevareministeren er databasen en fordel for både forbrugere og firmaer.
- Når virksomhederne hurtigere kan få et fingerpeg om, hvorvidt de stoffer, de ønsker at bruge, er skadelige, kan det spare en masse tid og ressourcer, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
- Det er dermed også lettere for industrien at have fokus på miljø og sundhed, og det kommer jo i sidste ende forbrugerne til gode, siger hun.
QSAR-databasen bliver nu tilgængelig for virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner og organisationer.
- Det har et stort anvendelsespotentiale for innovative virksomheder, myndigheder og andre, som ønsker at øge sikkerheden i forbindelse med brug af kemikalier, siger direktøren for DTU Fødevareinstituttet, Christine Nellemann.
Databasen tager udgangspunkt i computermodeller. De avancerede modeller giver et fingerpeg om, hvorvidt forskellige stoffer er farlige, ved at undersøge om stoffernes strukturer ligner andre kemikalier, der er skadelige.
Dansk Industri ser systemet som en god mulighed for, at virksomheder kan spare penge og samtidig passe på miljøet.
- QSAR kan hjælpe virksomhederne til en første vurdering af, hvilke stoffer det giver mening at arbejde videre med i produktudvikling, og hvilke det ikke kan betale sig at bruge mere tid på, siger miljøpolitisk chef i Dansk Industri, Karin Klitgaard.
Miljø- og Fødevareministeriet og Nordisk Ministerråd har givet økonomisk støtte til databasen, som er udviklet af en forskergruppe på DTU Fødevareinstituttet.