En hvidvaskekspert vurderer, at hvidvask i eksempelvis Danske Bank kunne have været opdaget langt tidligere.
Finanstilsynet har ikke udnyttet de redskaber til at kontrollere bankerne, som det har haft liggende i værktøjskassen.
Det skriver Jyllands-Posten torsdag.
Tilsynet har med egne ord været meget tilbageholdende med at gribe ind over for bankledelser, i forhold til hvordan vores nabolande bruger de såkaldte fit and proper-regler.
Det viser et hidtil overset notat, som tilsynet sendte i høring sidste år.
Fit and proper-reglerne skal hjælpe med at vurdere, om man er tilstrækkeligt egnet og hæderlig til at lede en bank.
Og hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft forventer, at Finanstilsynet efter hvidvaskskandalerne vil stramme op og for eksempel følge bestyrelsesarbejdet i bankerne tættere.
- Havde det gjort det i Danske Bank, havde tilsynet kendt til hvidvaskproblemerne langt tidligere, og så havde der været grundlag for at tage en kammeratlig samtale med bankens ledelse, sådan som man burde have gjort, siger han til Jyllands-Posten.
Fra politisk side er der undren over Finanstilsynets tilgang til bankledelserne, der er mere lempelig end mange udenlandske kollegers.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, kalder det "brandærgerligt", at Finanstilsynet ikke har brugt sine muligheder.
Morten Bødskov (S), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg, har krævet erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd for at få svar på, hvad konsekvenserne af myndighedernes mindre indgribende praksis har været.
- Det giver regeringen et forklaringsproblem.
- Kernespørgsmålet er: Hvem er det, der har besluttet, at den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, ikke skulle bruges til det yderste?, siger Morten Bødskov til Jyllands-Posten.
-
Hvidvask i Danske Bank kunne måske have været opdaget tidligere, hvis Finanstilsynet havde taget flere muligheder i brug. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
