Annonce
Erhverv

FLSmidth er klar til at genopbygge Libyen

Cementfabrikkerne er tilsyneladende i god stand, og FLSmidth melder sig klar til genopbygningen af Libyen.

Med Gaddafis død torsdag trådte Libyen et skridt nærmere genopbygningen af det krigshærgede land. Og den danske cementkoncern FLSmidth forventer at få nok at rive i, når genopbygningen påbegyndes.

De massive kampe mellem oprørere og Gaddafis styrker, der har stået på siden februar i år, har nemlig efterladt masser af ødelagte bygninger, skudhuller og bombekratere. Behovet for cement er med andre ord stort i den næste tid.

- Jeg er overbevist om, at vi får lige så store aktiviteter i Libyen, som vi har haft tidligere. Vi var med til at starte cementindustrien dernede, siger Jørgen Huno Rasmussen, koncernchef i FLSmidth.

Han frygter ikke, at skiftet fra Gaddafi-styret vil skabe problemer for koncernen, fordi cement ifølge koncernchefen er et 'politisk neutralt produkt'.

FLSmidth driver to cementfabrikker i Libyen, men i februar måtte man evakuere alle udenlandske medarbejdere og sende de lokale ansatte hjem, fordi oprøret brød ud.

En tredje fabrik, som var under opbygning, måtte efterlades ubemandet.

Det lader dog til, at fabrikkerne er i god stand.

- En af vores lokale samarbejdspartnere har holdt fabrikkerne under observation. Og han oplyser, at de tilsyneladende er uskadte. De ligger heldigvis ikke i områder, hvor der har været egentlige kamphandlinger, siger Jørgen Huno Rasmussen og fortsætter:

- Desuden har vi haft en delegation i Tripoli for nylig for at få afklaret, hvordan situationen er dernede og for at få genetableret nogle kontakter.

Koncernchefen understreger, at det er en fordel for både det libyske samfund og for FLSmidth, at fabrikkerne er uskadte, da arbejdet og driften kan sættes i gang hurtigt.

Han kan dog ikke komme nærmere ind på, hvornår man forventer at genoptage produktionen i Libyen:

- Nu bearbejder vi de indtryk, vi har fået fra dels vores egen delegation og dels fra vores lokale samarbejdspartnere. Men præcis hvornår vi tager hul på arbejdet dernede, kan vi ikke sige noget om i øjeblikket.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya