Annonce
Erhverv

Folketidende med i ny radiokanal

Folketidende Gruppen skal være ekstern leverandør af nyheder og programmer til Radio 24syv, som Berlingske People A/S skal drive.

Af Jesper Bøgh og Margit Olsen

Folketidende Gruppen bliver en del af den nye landsdækkende radiokanal Radio 24syv, som Berlingske People A/S onsdag har fået tilladelse til at drive.

Efter at EU har givet grønt lys har Radio- og tv-nævnet udpeget Berlingske People A/S som vinderen af udbuddet af den fjerde FM-radiokanal. Stationen, der får tilladelse til at drive programvirksomhed i otte år, skal starte sin virksomhed den 1. november 2011.

Og det bliver med Folketidende Gruppen som ekstern leverandør af nyheder og programmer, oplyser Folketidendes chefredaktør, Søren Knudsen.

- Det betyder, at vi nu skal i gang sammen med Berlingske People A/S skal finde ud af, hvilke leverancer vi skal levere. Vi skal finde ud af i hvilket omfang vi skal levere nyheder fra Lolland-Falster og i hvilket omfang vi skal levere radioprogrammer, fortæller Søren Knudsen.

Det betyder dog ikke, at Radio Sydhavsøernes værter eller Folketidendes nuværende journalister skal levere indhold til Radio 24syv.

- Den aktivitet som Folketidende Gruppen bliver involveret i som leverandør, er fuldstændig uafhængig af Radio Sydhavsøerne og Folketidendes redaktion. En af betingelserne i koncessionsaftalen er, at det der bliver produceret til Radio 24syv er ikke noget der bliver brugt andre steder, fortæller han.

Og chefredaktøren mener, at Folketidende Gruppens leverancer til Radio 24syv kan være med til at sætte Lolland-Falster på landkortet i fremtiden.

- Vi får nu mulighed for en mere kontinuerlig nyhedsdækning på landsdækkende radio af Lolland-Falster. Så for Lolland-Falster vil det betyde, at der på landsdækkende radio vil være historier der tager udgangspunkt i der hvor vi er, siger han.

For Folketidende Gruppen vil det, ifølge chefredaktøren, betyde at det redaktionelle miljø på Folketidende vil blive styrket.

- Og hvis vi er dygtige, så kan vi også komme til at tjene penge på at levere indhold til Radio 24syv, siger Søren Knudsen.

Det bliver den tidligere tv-direktør i Danmarks Radio Jørgen Ramskov, som kommer til at stå i spidsen for den nye landsdækkende radiokanal Radio 24syv. Som tv-direktør havde Jørgen Ramskov blandt andet i 2001 ansvaret for Danmarks værtskab for European Song Contest, inden han i 2004 skiftede til en stilling som produktions- og udviklingsdirektør ved Det Danske Filminstitut. I 2006 blev Jørgen Ramskov administrerende direktør for Nimbus Film, og siden 2009 har han været leder af Copenhagen Film Festivals.

Bag den nye radiostation står selskabet Berlingske People A/S, som ejes af Berlingske Media A/S som hovedaktionær og People Group A/S som mindretalsaktionær.

Annonce
Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition