I kampen mod for megen ødslen med antibiotika i landbrugets stalde har Fødevarestyrelsen netop sendt over 1000 høringsbreve til de landmænd, som menes at bruge for meget antibiotika i besætningerne.
Det sker i forlængelse af, at reglerne for det såkaldte Gult Kort-antibiotika faldt endeligt på plads i sidste uge. Målet er at forhindre lemfældig brug af vigtige anbitiotika, som i den sidste ende kan skabe resistens og dermed gøre også sygdomsbehandling hos mennesker vanskelig.
- Vi har gennem en årrække set en stor stigning i brugen af antibiotika, og den udvikling skal vendes, siger veterinærdirektør Jan Mousing og fortsætter:
- Med Gult Kort-ordningen bliver landmanden nødt til at fokusere på, hvorfor dyrene bliver syge og ikke bare behandle med antibiotika. Jeg er overbevist om, at det vil få antibiotikaforbruget i staldene ned.
Når det gule kort er landet på landmandens bord, har han ni måneder til at få bragt forbruget ned under de grænseværdier, som Fødevarestyrelsen har fastsat.
Sker det ikke, sætter Fødevarestyrelsen ind med krav om blandt andet uvildige dyrlægebesøg og øget diagnostik, som landmanden selv skal betale.
Cirka 5 til 10 procent af besætningerne, der bruger mest antibiotika, ventes at få et gult kort. Fremover revideres grænseværdierne for det tilladelige forbrug løbende.
De besætninger, der modtager høringsbrev om gult kort, kan dog gøre indsigelse. Først når landmanden er blevet hørt, kan de endelige påbud om gult kort udstedes.
Det var blandt andet en særlig høj stigning i 2009 på ni procent i medicinforbruget, der politisk har banet vej for nye regler og et loft over medicinforbrug i hver enkel besætning.
Skiftende fødevareministre har gennem årene skældt ud på landbruget for at bruge for meget antibiotika.
Imens er svineavlernes forbrug bare steget. Også selv om branchen løbende har lovet bod og bedring af forbruget, der dog fortsat er blandt det laveste i Europa.
ritzau/