Mænd med ikke-vestlig baggrund tager oftere traditionelle kvindejob i kommunerne end etnisk danske mænd.
En større andel af job på plejehjem, skoler og andre kommunale arbejdspladser, som har været domineret af kvindeligt ansatte, går til mænd med ikke-vestlig baggrund.
Det er en ny analyse fra det kommunale nyhedsbrev Momentum, som viser, at udenlandske mænd oftere søger arbejde i traditionelle danske kvindefag end etnisk danske mænd.
På undervisningsområdet er der 38 procent ikke-vestlige mænd mod 33 procent etnisk danske. På det pædagogiske område har 31 procent af de ansatte ikke-vestlig baggrund mod 22 procent blandt de etnisk danske ansatte.
- Mit umiddelbare bud er, at det er job, man kan bestride med relativt lave kompetencer.
- Det kendetegner indvandrere, at de både sprogligt og kompetencemæssigt ligger lidt lavere, siger Henrik Lindegaard Andersen, forsker på Kora (Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).
Der er udsigt til, at andelen vil stige endnu mere i fremtiden, for to tredjedele af de ikke-vestlige ansatte er under 45 år, mens 51 procent af de etnisk danske ansatte er over 45 år, viser tallene fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Derfor er det sandsynligt, at andelen af ikke-vestlige i kommunerne vil stige, når de etnisk danske ansatte begynder at gå på pension.
40 procent af alle ikke-vestlige indvandrere var ansat på social- og sundhedsområdet i 2014, mens nummer to på listen var pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, hvor otte procent af de ikke-vestlige indvandrere arbejdede.
Det er en positiv udvikling, mener Yasar Cakmak, formand for Rådet for Etniske Minoriteter.
- Tidligere kunne man have fordomme og formodninger om, at indvandrere ikke var dygtige eller ikke ville passe ind i kulturen på arbejdspladsen.
- Jo flere, der kommer i arbejde og lykkes med det, jo flere er med til at nedbryde de barrierer, siger Yasar Cakmak til Momentum.