Selv om salget af økologisk mælk er stigende, er mange landmænd tilbageholdende med at lægge om.
Mælkekartonen bærer det røde Ø-mærke i stadigt flere danske køleskabe. Næsten hver tredje liter mælk, der stilles på spisebordet, er økologisk, og efterspørgslen vokser.
Alligevel tør de mælkeproducerende landmænd ifølge DR Nordjylland i mange tilfælde ikke kaste sig ud i produktionen.
De er presset økonomisk efter flere år med lave mælkepriser, og tør af den grund måske ikke lægge produktionen om.
- Det koster at omlægge, fastslår økologikonsulent Thorbjørn Kjeldberg fra Agri Nord i Nordjylland.
Køer, der skal producere økologisk mælk, skal have økologisk foder, og det tager mindst et år at omlægge foderproduktionen til økologi.
Herefter skal dyrene fodres økologisk i et halvt år, inden deres mælk kan få økologimærket. Derudover skal mange landmænd bygge stalden om, og der skal gøres plads til løsdrift.
Mejerikoncernen Arla mærker lige nu stor efterspørgsel på økologiske mælkevarer.
- Forbrugerne efterspørger det, og derfor planlægger vi at tage flere leverandører ind, siger regionschef Jørgen Friis Pedersen.
I dag udgør økologisk smør 15 procent af det danske marked, mens 30 procent af al den mælk, vi drikker, er økologisk. Jørgen Friis Pedersen forventer, at tallene vil vokse.
Alligevel venter mange altså med at skifte til økologisk drift. De tør ikke.
- Omkostningerne kræver at de har opbakning fra deres pengeinstitut, siger Jørgen Friis Pedersen.
Imens ser udviklingen med de faldende mælkepriser ud til at fortsætte.
På den toneangivende globale mælkebørs på New Zealand, der afholder auktion hver 14. dag, fortsatte prisen nedad med 2,8 procent, da man havde auktion tirsdag.
Og selv om auktionen ligger langt væk, har udviklingen stor betydning for de danske mælkebønder, forklarer chefkonsulent hos Seges Videnscenter for Landbrug, Susanne Clausen, til DR Østjylland.
- Det er den børs, man skeler til for at finde ud af, hvordan situationen er på verdensmarkedet for mejeriprodukter i øjeblikket, siger hun.
Prisen på mælk er gået markant ned. Arlas konventionelle landmænd får nu 2 kroner og 30 øre pr kilo mælk - mere end en krone mindre end for to år siden.
- Der er sket to ting. Efterspørgslen på mælk er faldet på grund af Ruslands importforbud, og fordi Kina aftager meget mindre mælk.
- Samtidig er udbuddet af mælk fra EU steget, fordi mælkekvoterne blev ophævet i april sidste år, siger Susanne Clausen til DR Østjylland.