Kronen har klaret sig uden Nationalbanken i over et år

Nationalbankens bjerg af udenlandsk valuta - også kendt som valutareserven - lå fuldstændigt uændret i juni på 468,1 milliarder kroner. Det er dermed den længste sammenhængende periode uden intervention, siden euroen blev indført i 1999, skriver Ritzau Finans.

Siden da har Danmark ført en fastkurspolitik over for euroen, men det har i nu 15 måneder ikke været nødvendigt for Nationalbanken at forsvare den danske politik ved at intervenere i valutamarkedet.

Fastkurspolitikken betyder, at én euro altid skal koste mellem 7,29 og 7,63 danske kroner.

Ifølge Søren V. Kristensen, der er makroøkonom hos Sydbank, skyldes det en stor tiltro til den danske økonomi blandt investorerne, og at der ikke har været store ændringer i pengepolitikken i eurozonen i en længere periode.

Han påpeger, at der dog har været lidt udsving i kronekursen de seneste måneder - eksempelvis blev den danske valuta styrket i kølvandet på uroen omkring den italienske regeringsdannelse.

- Det skete, da investorerne i lyset af usikkerhed i eurozonen vanen tro søgte mod sikker havn.

- I den kategori finder man Danmark og danske kroner. Primært fordi danske kroner i et ultimativt scenarie, hvor euroen går i opløsning, sandsynligvis vil blive styrket kraftigt. På den måde fungerer kronen som en forsikring mod det scenarie.

- Det kan dog blive på lånt tid, for den italienske regerings planer er nærmest som designet til at komme på kollisionskurs med EU og de andre EU-lande. Det kan skabe konfrontationer og fornyet usikkerhed om Italiens medlemskab af euroen, skriver han i en kommentar.

Hos Nordea vurderer chefanalytiker Jan Strørup Nielsen, at der er udsigt til, at den danske krone bliver svækket til efteråret.

- Her forventer vi nemlig, at overskudslikviditeten i euroområdet vil begynde at falde.

- Det vil løfte pengemarkedsrenterne i euroområdet hurtigere end i Danmark og derfor formentlig give anledning til en svækkelse af den danske krone over for euroen, skriver han i en kommentar.