Landbruget vil slæbe kommuner i retten om sprøjtemidler

Landbruget vil trække Aarhus Kommune i retten, fordi Aarhus af hensyn til borgernes drikkevand vil forbyde sprøjtemidler på marker i sårbare områder.

Sagen handler om en gruppe landmænd syd for Aarhus. Men den anses af landbruget for principiel og af betydning for landmænd i hele landet.

Der er i Aarhus som mange andre steder pres på grundvandet. Kommunens grundvandsressourcer er stort set udnyttet. Et stigende indbyggertal kræver således endnu mere rent drikkevand de kommende år.

Derfor har beskyttelsen af grundvandet mod pesticider de sidste 10 år haft høj prioritet i kommunen, hvor der er fundet sprøjtemidler i hver tredje boring.

Kommunen har vedtaget en særlig indsatsplan for Beder, Malling og Mårslet. Det betyder begrænsninger på kvælstof og pesticider i områder, hvor stofferne kan sive til grundvandet.

- Vi har forsøgt at få frivillige aftaler i hus med de berørte landmænd. Målet var, at halvdelen af aftalerne skulle på plads i år, og der mangler vi fortsat aftaler med 13 landmænd, siger Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef i Natur & Miljø i Aarhus Kommune.

De resterende landmænd vil ikke acceptere kommunens forbud mod sprøjtemidler, som allerede er godkendt af Miljøstyrelsen, siger Jens Gammelgaard. Han er formand for Odder-Skanderborg Landboforening, der repræsenterer de berørte landmænd.

- Jeg havde gerne set sagen løst i mindelighed. Men når kommunerne truer med påbud, så avler det modtryk, siger han.

Han får fuld støtte af sin hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer, der ifølge viceformand Lars Hvidtfeldt følger slaget tæt på vegne af mange andre landmænd landet rundt.

- Kommunen vil uden fagligt belæg indskrænke landmændenes råderet over egen jord ved at sætte en pistol for tindingen af dem. De, man truer nu, er landmænd, der skal leve af deres jord.

- De vil ikke indgå en frivillig aftale. Det er en dårlig sag for kommunen, der får svært ved at bevise, at det her sker for almenvellets skyld, siger han.