Annonce
Guldborgsund

Løfter sløret for stort projekt: Udvider Guldborgsundcentret

Grunden er kedelig og bar nu. Men til næste år vil der være sket ting og sager. Foto: Privatfoto
Syv nye butikker skal efter planen se dagens lys i forbindelse med udvidelsen. De første butikker åbner efteråret 2024.

NYKØBING: Det er ikke mange dage siden, at Biltema åbnede på grunden ved siden af Guldborgsundcentret.

Et nyt stort varehus så dermed dagens lys i udkanten af Nykøbing, men meget tyder på, at man godt kan se frem til flere, større butiksåbninger i den nærmeste fremtid.

For længe har spekulationerne gået på, hvad der skulle ske med det areal, der ligger imellem Guldborgsundcentret og Biltema. Og det viser sig, at der er store planer med netop det areal, der skal lægge område til en udvidelse af centret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første skridt

Det fortæller Flemming Holberg Fenger, direktør for Holberg Fenger Gruppen, der er et privat ejendomsudviklingsselskab, som investerer, opfører, udlejer og sælger velbeliggende ejendomme, - og hvis portefølje lige nu udgøres af 14 ejendomme.

- For to år siden købte vi den ene halvdel af jorden på 30.000 m2 mellem Biltema og Guldborgsundcentret af Guldborgsund Kommune, og de sidste tre-fire måneder har vi i samarbejde med Biltema etableret den ny fælles tilkørselsvej til området.

- Vi er nu i gang med at forberede det område, hvor der skal etableres 220 p-pladser samt 16.000 m2 butikker. Lige p.t. rammes der pæle og etableres kloakledninger samt forsinkelsesbassinet, som er de første skridt på vejen mod udvidelsen, forklarer direktøren.

Her er man ved at etablere det nye kloaksystem. Privatfoto
Artiklen fortsætter efter annoncen

Åbner efteråret 2024

Selvom det kan virke til at have lange udsigter, så er det planen, at det store projekt er klar til åbning i slutningen af 2024.

- Udvidelsen af Guldborgsundcentret vil omfatte syv nye butikker, et stort legeland med padelbaner og en drive-in restaurant. Vi er i seriøse forhandlinger med de kommende lejere, og der er tale om både danske og udenlandske anerkendte kædekoncepter.

- Butikkerne vil selv fortælle om deres planer, når de er klar til det, men der er tale om store butikker med arealer på mellem 1.000 og 3.500 m2, siger Flemming Holberg Fenger, der fortæller, at butikkernes facader vil komme til at fremstå på samme måde, som man kender det fra Ilva med store lysende glasruder

Butikkerne vil selv fortælle om deres planer, når de er klar til det.

Flemming Holberg Fenger


Biltema får også nye naboer det kommende år. Det giver forhåbentlig endnu flere kunder til området. Privatfoto

80-100 nye arbejdspladser

Direktøren kalder selv udvidelsen for et stort projekt, men ser frem til, at det hele endeligt falder på plads og kan åbne. Og lover flere nye jobs i forbindelse med udvidelsen.

- Selve projektværdien løber op i 150 millioner kroner, og vi forventer, at der etableres 80-100 nye arbejdspladser, når alle butikkerne er åbnet. Vi påregner, at fem af butikkerne kan åbne ultimo 2024, mens de sidste to efter planen er klar i april 2025.

- Vi tror absolut på, at der er en god fremtid i udvidelsen. Nykøbing er i forvejen en god handelsby, men vi tror på, at det kan blive endnu bedre med de nye butikker, der kommer, fastslår direktøren.

På nuværende tidspunkt består Guldborgsundcentret af 28 butikker. Med udvidelsen kommer antallet op på 35, og så er Biltema-varehuset ikke medregnet.

Der burde være mulighed for at få stillet sin handlelyst i centret.

  • Grunden er kedelig og bar nu. Men til næste år vil der være sket ting og sager. Foto: Privatfoto
  • Her er man ved at etablere det nye kloaksystem. Privatfoto
  • Biltema får også nye naboer det kommende år. Det giver forhåbentlig endnu flere kunder til området. Privatfoto
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik