Statsministerens planer om at gribe ind over for efterløn kan skubbe vigtige vælgere væk, viser analyse.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udspil om at ændre ved efterlønnen var en nytårsbombe - som nu kan ende som lidt af en fuser.
Ifølge en måling kan efterlønstalen nemlig skubbe altafgørende "svingvælgere" over i favnen på Løkkes hovedmodstander, S-formand Helle Thorning-Schmidt.
Målingen blandt knap 2200 danskere er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Den viser, at 29 procent af de vælgere, der endnu ikke har valgt et parti at stemme på, hælder mod at vælge et parti, der vil bevare efterlønnen.
Kun 20 procent af tvivlerne hælder mod et parti, der vil afskaffe efterløn.
- Det her tyder på, at efterlønsbomben kunne være en fuser, siger Rune Stubager, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Samme vurdering kommer fra politisk kommentator og ekstern lektor på Roskilde Universitet Rasmus Jønsson.
- Man kan sige, at idéen om, at udspillet skulle give Lars Løkke momentum, er gået fløjten, siger han til A4.
Rune Stubager er ikke overrasket over udviklingen. Han havde forventet et nettotab for de borgerlige partier som følge af efterlønsudspillet.
- Disse tal tyder på, at de berømte svingvælgere - de såkaldte "blå socialdemokrater" - ikke er så interesserede i at afskaffe efterlønnen, sige Rune Stubager.
- De er blevet lokket til af en stram udlændingepolitik og et løfte om, at der ikke vil blive gjort noget voldsomt ved velfærdssystemet, siger han.
Niels Krause-Kjær, politisk kommentator og tidligere pressechef hos de konservative, synes det er for tidligt at tale om en fuser.
- Efterlønnen har ikke eroderet det politiske landskab. Men der er nogle ting, der er sat i bevægelse, siger Niels Krause-Kjær.
Han mener, at der venter en kolossal magtkamp om at sætte dagsordenen om efterlønnen.
/ritzau/