Annonce
Erhverv

Nakskov-firma med globale ambitioner

Foto: Foto©Jan Knudsen

Vindmølleleverandør RewAir A/S sadler om til større udfordringer - og åbner igen ny udenlandsk afdeling.

Tidligere på året åbnede RewAir A/S i Spanien.Til nytår er man klar til at åbne endnu en fabrik i Polen.Og der kan meget vel være flere udenlandske etableringer forude for Nakskov-firmaet, som på hjemlig grund i øvrigt i 2008 også etablerede sig i Haderslev.

Ganske hæsblæsende for et firma med under 10 års historie bag sig - omtumlede og omskiftelige år ganske vist.
Sådan ser det også ud til at fortsætte for RewAir A/S, der også har skiftet produktionsmæssigt fokus undervejs.
Det startede med, at Jens Rewers grundlagde firmaet med speciale i at producere ventilationskanaler i stof. Siden gik man over til også at producere “dækkener” til vindmøllevinger - såkaldte vingecovers. Og det gør virksomheden i øvrigt stadig.
Senere - nu er vi fremme cirka i 2005 - kastede firmaet sig også over opskæring af glasfiber. I dag er RewAir både nationalt og internationalt specialiseret underleverandør til vindmølleindustrien - primært vinge og nacelleproducenter.

Underleverandør er altså RewAirs rolle.
Men det er en rolle, som i øjeblikket udvikler sig meget hastigt - og allerede er meget langt væk fra forestillingen om “garage-firmaer” som håbefulde leverandører til en pionér-agtig vindmølleindustri.

Styrket ledelse
Mølleindustrien er kommet langt videre, og det er mølleindustriens nye toptunede tider, der også sætter dagsordenen for RewAir, som i øvrigt også organisatorisk har lavet markante ændringer det seneste års tid.
 
Firmastifter Jens Rewers har allieret sig med Søren Laursen som administrerende direktør for RewAir A/S og moderselskabet RewAir Holding A/S.
Jens Rewers og Søren Laursen udgør i dag sammen direktionen i firmaet.
- Der er to væsentlige elementer, som præger udviklingen i vindmøllebranchen i øjeblikket, og som dermed også har afgørende indflydelse for os, mener Søren Laursen:
- For det første sker der en udflytning. Vi har set det med for eksempel Vestas og LM Glasfiber, der udvider produktionsmæssigt på markeder længere væk fra Danmark. Vindmølleproducenterne etablerer sig i USA, i Kina, i det sydlige Europa og i Østeuropa eksempelvis. Vi rykker så at sige med for at kunne servicere producenterne bedst muligt. Derfor etableringen i Spanien og nu om nogle måneder i Polen, påpeger Søren Laursen.
- Men jeg vil godt understrege, at vi altså fastholder produktionen her i Nakskov og i Haderslev. Situationen er bare den, at vi ser de store vækstmuligheder lige nu i andre lande. Hvis vi vil være med - og det vil vi - så må vi også rykke ud og tæt på kunderne. Det lyder måske voldsomt, men vi har en ambition om at blive en global partner i så vidt omfang som overhovedet muligt, siger Søren Laursen.
Den ambition hænger også til en vis grad sammen med en anden markant udvikling i

-Hele branchen “løfter sig” professionelt, hvilket stiller stadigt større krav også til underleverandører som os. Det er krav, som handler om kvalitet, om leveringssikkerhed og evne til omstilling. For at kunne opfylde kundernes krav er det også nødvendigt med en vis volumen. Derfor er det også vores plan fortsat at vokse kraftigt, understreger Søren Laursen.
Til gengæld er samarbejdet mellem RewAir og producenterne så også blevet meget tættere.
I dag bruger man mere betegnelsen partnerskaber. For vores vedkommende gælder, at vi ikke kaster os ud i nye etableringer som eksempelvis i Polen, uden at vi har mere langsigtede aftaler med kunderne. Vi skal så til gengæld dokumentere vores evne til at leve op til aftalerne, siger Søren Laursen.
 
 I Spanien - nærmere bestemt i Castilla La Mancha regionen - beskæftiger RewAir lige nu forholdsvis beskedne syv medarbejdere. I Polen regner man til gengæld med at starte med cirka 20. I øjeblikket er der i Nakskov omkring 50 medarbejdere.
Det koster naturligvis at ekspandere. Men vi er heldigvis i en forholdsvis “investerings-let” branche, forstået på den måde, at der er en del manuelt arbejde i produktionen. I øjeblikket klarer vi de nye etableringer ved egenfinansiering. Hvad der skal ske på den front, hvis eller når vi skruer yderligere op for ekspansionen, må vi se på til den tid, siger Søren Laursen.
RewAir A/S havde i seneste regnskabsår, 2008, et resultat før skat på godt 2,3 millioner kroner. Resultatet i år bliver ifølge Søren Laursen efter alt at dømme “omkring nul - med pil mod et mindre plus”.
 - Vi - og vindmølleindustrien - har også mærket finanskrisen og usikkerheden. Samtidig er vi altså i en ekspansion. På den baggrund vil et mindre plus i år være helt i orden, siger han.
  • Foto©Jan Knudsen
    Foto: Foto©Jan Knudsen
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød