Annonce
Erhverv

Norwegian flyver med overskud efter hastig vækst

Norwegians administrerende direktør, Bjørn Kjos, har varslet, at selskabet ikke kommer til at vokse så hurtigt de næste år, som det har gjort hidtil. Foto: Marcos Brindicci/arkiv/Reuters

Norwegian er blevet bedre til at tjene penge, men selskabet er fortsat presset økonomisk, vurderer analytiker.

Flyselskabet Norwegian er vokset markant det seneste år, hvor det har åbnet en lang række nye ruter.

Selskabets omsætning voksede med 33 procent til 10,5 milliarder kroner i juli, august og september. Samlet rejste knap 11 millioner passager med flyselskabet.

På bundlinjen fik det norske flyselskab et overskud på en milliard kroner. Det er 18 procent højere end samme periode året før.

Det viser regnskabet for tredje kvartal, der er offentliggjort torsdag morgen.

- Fremadrettet vil væksten blive mindre, og vi vil begynde at høste af de store investeringer, vi har lavet de seneste år, siger Norwegians topchef, Bjørn Kjos, i en kommentar.

I år venter det norske flyselskab at sætte 35-40 procent flere billetter til salg end i 2017. I 2019 er der lagt op til en fremgang på 15-20 procent.

Norwegian har gennem de seneste år satset på ruter til USA, og flyvninger over Atlanten udgør nu den næststørste del af omsætningen efter Norge.

Bjørn Kjos beretter om stor konkurrence blandt flyselskaberne, og han understreger, at Norwegian derfor vil have fokus på skære i sine udgifter.

Norwegians gæld var ved udgangen af september på 23,7 milliarder kroner.

Det er en stigning på 65 procent over det seneste år, hvor selskabet har købt stort ind af fly for at kunne åbne nye ruter.

Selv om Norwegian havde overskud i tredje kvartal, er flyselskabet fortsat plaget af økonomiske kvaler.

Det vurderer Jacob Pedersen, der følger flybranchen som aktieanalysechef i Sydbank.

- Norwegian er en kommerciel succes. De har attraktive ruter, og kunderne køber billetter, men selskabet kæmper med at tjene nok penge til at kunne betale for de mange fly, der er købt ind.

- Norwegian har været gennem en periode med høj vækst, og det har selskabet ikke helt kunne håndtere. Det er blevet en mere kompleks forretning, og samtidig har Norwegian været hårdt ramt af en stigende oliepris, siger Jacob Pedersen.

Norwegian har det seneste år øget sin flåde med 12 nye fly, så det har 158 fly.

Det norske flyselskab måtte tidligere i år rundt med hatten til aktionærerne og hente en milliard kroner for at kunne fortsætte driften.

Jacob Pedersen ser risiko for, at selskabet er nødt til at hente flere penge inden for de næste kvartaler.

  • FILE PHOTO: Kjos, CEO of Norwegian Group, speaks during the presentation of Norwegian Air first low cost transatlantic flight service from Argentina at Ezeiza airport in Buenos Aires
    Norwegians administrerende direktør, Bjørn Kjos, har varslet, at selskabet ikke kommer til at vokse så hurtigt de næste år, som det har gjort hidtil. Foto: Marcos Brindicci/arkiv/Reuters
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne