Pengene strømmer stadig ind: Forventer endnu større overskud
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Lollands Bank opjusterer endnu engang forventningerne til årsregnskabet.
2023 er tilsyneladende året, der bare bliver ved at give for Lollands Bank, der har hovedsæde i Nakskov.
Banken har netop meddelt Fondsbørsen, at man opjusterer forventningerne til årets resultat, så man nu forventer et overskud før skat i størrelsesordenen 125-135 millioner kroner, og forventningerne til årets basisindtjening ventes nu at lande på 100-110 millioner kroner.
I begge tilfælde er det 15 millioner kroner højere end den seneste udmelding - og markant højere end de 45-55 millioner, man forventede i overskud i begyndelsen af året.
- Opjusteringen skyldes primært et bedre billede af den forventede indtjening i 2023 end antaget ved den seneste udmelding i oktober måned 2023, og som følge af en fastholdelse af det høje renteniveau i pengemarkedet kombineret med positive kursreguleringer af bankens beholdning af aktier og obligationer.
- Sideløbende hermed kan bankens ledelse stadig konstatere en god tilgang af nye kunder og en god og stabil økonomi for bankens kunder, skriver banken i fondsbørsmeddelelsen.
Samtidig kommer banken nu også med de første forventninger til 2024. Her venter banken et basisresultat i niveauet 75-95 millioner kroner og et overskud før skat i niveauet 80-100 millioner kroner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde