Pensionsselskaber har for optimistiske forventninger, og det kan koste kunderne dyrt, lyder kritikken.
Når pensionsselskaberne laver regnestykket for, hvor mange penge danskerne har udsigt til at få i alderdommen, tager de udgangspunkt i for optimistiske forventninger til det fremtidige afkast.
Det betyder, at prognoserne for pensionerne er for lyse, og derfor må danskerne enten belave sig på en dårligere økonomi i alderdommen eller øge deres indbetalinger til pensionen.
Sådan lyder ifølge Jyllands-Posten kritikken af pensionsbranchen, som forventer, at obligationer giver fire procent og aktier syv procent i afkast på lang sigt.
Kritikken kommer blandt andet fra professor Carsten Tanggaard, der er formand for Penge og Pensionspanelet, som Folketinget har oprettet for at sikre forbrugerne objektiv information om pension.
- Så længe de bliver ved med at lave regnestykker på, at de kan hente syv procent på aktier og fire procent på obligationer, kan de holde den fæle sandhed skjult. Men på et eller andet tidspunkt dukker problemet altså op. Nogen må sætte sig ned og lave et realistisk regnestykke, siger han til Jyllands-Posten.
Han forventer, at nogle pensionskasser er nødt til at sige til kunderne, at der skal spares mere op. Særligt fordi danskerne lever længere, og derved skal have smurt opsparingen ud over flere år.
Næsten alle pensionsselskaber benytter branchens afkastforventninger, men AP Pension har opgivet dem, fordi de ifølge selskabet er for optimistiske.
AP Pension har lavet et regnestykke, der viser, at en 50-årig ser ud til at få 14 procent mere i årlige udbetalinger, når han går på pension, hvis man benytter branchens forudsætninger frem for AP Pensions.
- En prognose baseret på for høje forventninger er skidt. Det kommer til at betyde, at kunden sandsynligvis får en lavere pension, end man regner med, siger Søren Dal Thomsen, administrerende direktør i AP Pension, til Jyllands-Posten.