PFA fik i årets første ni måneder et overskud før skat på 467 millioner kroner. Selvom bruttopræmierne faldt med 2,3 procent, klarer PFA sig langt over middel.
PFA Pension forbedrede sit overskud før skat markant. Pensionsselskabet kom ud af årets første ni måneder med et overskud på 467 millioner kroner, hvilket er 600 millioner kroner i forhold til perioden året før.
De samlede indbetalinger - bruttopræmierne - fra kunderne faldt dog med 2,3 procent til 10,6 milliarder kroner - men PFA understreger, at øvrige pensionsselskaber har haft fald på posten på mellem otte og 24 procent.
- PFA's position i markedet er blevet styrket i årets ni første måneder, skriver PFA i kvartalsregnskabet.
- På trods af den økonomiske krise i samfundet oplever vi en stigende interesse hos kunderne for firmapension og vores nye sundhedsydelse, siger koncernchef Henrik Heideby i en kommentar til regnskabet.
/ritzau/