Grækernes nej til reformer kan kaste landet ud i en ganske svær situation, mener økonomisk overvismand.
Oven på søndagens rungende nej til flere reformer og besparelser i Grækenland er den græske økonomi skubbet ud i en mildest talt usikker situation.
Det afgørende valg ligger nu hos de øvrige eurolande. De skal beslutte, om de vil give grækerne en chance til ved at file på reformkravene, eller om de skal sige, at grækerne selv har sagt nej tak, så nu stopper festen.
Det siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og økonomisk overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
- Hvis eurolandene viser langmodighed og giver grækerne en chance til, så kan grækerne komme nogenlunde igennem det, selv om det bliver hårdt. Hvis ikke, tror jeg, at der kommer en virkelig forfærdelig periode for Grækenland, siger han.
Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er der i så fald flere muligheder for det videre forløb i Grækenland.
Hvis landet går egentlig bankerot, skal de ikke betale alle deres lån tilbage og kan på den måde spare renteudgifterne, men staten vil i en periode ikke kunne låne overhovedet.
Hvis statens balance mellem indtægter og udgifter er positiv, når renteudgifterne er trukket fra, kan staten i princippet køre videre uden store nedskæringer.
Er balancen negativ - hvad der ifølge overvismanden er mest sandsynligt - er situationen en anden.
- Så er man nødt til øjeblikkeligt at spare på de offentlige udgifter og hæve skatterne, så der bliver balance. Det kan meget vel kræve, at man gør en stor del af det, man søndag stemte nej til, siger han.
- Hvis udgifterne er meget større end indtægterne, kræver det en meget hård og pludselig besparelse. Det er et af rædselsscenarierne i forbindelse med en statsbankerot.
Hvis grækerne gerne vil blive i euroen, er det ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sådan en vej, de må gå. Men det er usandsynligt, at selv det kan lade sig gøre.
For de græske banker ligger inde med en stor del af den græske statsgæld i form af statsobligationer, og hvis de pludselig bliver meget mindre værd, kan de græske banker komme i solvensproblemer, og den Europæiske Centralbank vil sandsynligvis ikke kunne forsvare at tilføre dem likviditet.
- Så kan bankerne ikke gøre andet end at sætte en stopper for udlån og forsøge at få deres penge tilbage hurtigst muligt, og det kan sætte økonomien fuldstændigt i stå, siger han.
Så er der den mulighed, at man genindfører drakmer og fastsætter pensioner, lønninger og gæld i drakmer, hvis værdi hurtigt vil falde, når man kører med underskud.
På den måde mister kreditorerne penge ligesom ved en egentlig bankerot, og pensionister og offentligt ansatte vil gå ned i levestandard, men man kan undgå en egentlig depression ved, at den græske centralbank nu kan forsyne bankerne med likviditet.