Alderen er afgørende for, hvilke konsekvenser efterlønsændringer får for den enkelte.
Efterlønsreformen får vidt forskellige konsekvenser alt efter, hvilken aldersgruppe du hører til i.
Helt overordnet kan man dele konsekvenserne af efterlønsændringerne op på fire grupper:
Gruppe 1: Medlemmer, der er født før 1. januar 1954
* De får ikke ændret deres vilkår, hvis de går på efterløn. De kan modtage efterløn på de vilkår, der er gældende, før de nye regler træder i kraft.
* Efterlønnen er som nu 60 år
* Man kan modtage efterløn i fem år
* Folkepensionsalderen er 65 år
Gruppe 2: Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1954 - 31. december 1955
* Medlemmerne i denne gruppe får ikke ændret deres vilkår, hvis de går på efterløn. Dog hæves efterlønsalderen efter følgende model:
1/1 1954-30/6 1954: 60,5 år
1/7 1954-31/12 1954: 61 år
1/1 1955-30/6 1955: 61,5 år
1/7 1955-31/12 1955: 62 år
Gruppe 3: Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1956 - 30. juni 1959
Medlemmerne i denne gruppe bliver omfattet af de nye ændringer og er fortsat omfattet af de regler, der var gældende, før de nye regler blev vedtaget. Det er her efterlønsordningen indfases:
* Efterlønsalderen hæves fra 62,5 år til 63,5 år afhængig af alder:
1/1 1956-30/6 1956: 62,5 år
1/7 1956-31/12 1958: 63 år
1/1 1959-30/6 1959: 63,5 år
* Antallet af år, man kan få efterløn, sænkes fra fem til tre et halvt år
* Alle pensionsordninger vil medføre fradrag i efterlønnen, og det er uden skelen til, om man udskyder sin overgang til efterløn eller om man hæver pensionen - her vil al pension medføre fradrag.
Gruppe 4: Medlemmer, der er født 1. juli 1959 eller senere
* Efterlønsperioden udgør tre år, de tre år, der ligger før folkepensionsalderen.
* Efterlønsalderen er 64 år.
Kilde: Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog
/ritzau/