Annonce
Erhverv

Svinkløv-kok kåret som Europas tredjebedste - er klar til VM

Kenneth Toft-Hansen havde til sine retter valgt temaet "Flora Danica" efter de klassiske opslagsværker om danske blomster og planter. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Kenneth Toft-Hansen får bronze ved det uofficielle europamesterskab for kokke i den italienske by Torino.

Den danske kok Kenneth Toft-Hansen vinder tirsdag bronze ved det uofficielle europamesterskab for kokke, Bocuse d'Or Europe, i den italienske by Torino.

Med tredjepladsen er Kenneth Toft-Hansen og assistent Christian Wellendorf kvalificeret til det uofficielle verdensmesterskab, der afholdes i den franske by Lyon til januar.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke fik mere med herfra. Når det så er sagt, så er jeg super stolt over det, vi har nået.

- Vi er kommet på podiet, og vi har vist, at vi har næsen i det rette spor og på vej i den rigtige retning, siger Kenneth Toft-Hansen.

De skandinaviske lande endte med at rydde bordet ved konkurrencen. Sverige blev således nummer to, mens Norge vandt.

Der skulle til konkurrencen laves to retter - en vegetarisk ret og en kødret.

Kenneth Toft-Hansen havde til sine retter valgt temaet "Flora Danica" efter de klassiske opslagsværker om danske blomster og planter.

Den vegetariske ret bestod blandt andet af let røget cremede æg med sennep og porresauce, tørret æggeblomme med kartoffel, syltede frø og blomster fra ramsløg og Castelmagno-ost med svampe og æbleeddike.

Danskerens kødret indeholdt blandt andet mørbrad i lag med aromatiske urter og svampe, brisler og mørbrad med morkler og citron, nye kartofler med rygeost, tørret hybenrose og puffede ris og hvide asparges.

Ifølge den danske kok gik tilberedningen af retterne næsten som det skulle.

- Vi havde nogle små skønhedsfejl undervejs, men jeg tror ikke, vi kunne have gjort det bedre, hvis det blev afholdt næste tirsdag eller ugen efter.

- Vi kom, med det vi havde, og det var også det, vi leverede, siger Kenneth Toft-Hansen.

Den danske kok, der til daglig driver Svinkløv Badehotel, vandt i 2014 sølv ved de uofficielle europamesterskaber. Ved det efterfølgende VM i 2015 blev det til en sjetteplads.

Ved det sidste verdensmesterskab i 2017 var det Morten Falk, der repræsenterede Danmark. Det blev dengang til en tiendeplads.

Rasmus Kofoed vandt i 2011 Bocuse d'Or som den første og hidtil eneste dansker nogensinde.

Kofoed var ved det netop overståede europamesterskab med som træner for Kenneth Toft-Hansen og Christian Wellendorf.

  • ITALY-FRANCE-FOOD-GASTRONOMY-CONTEST
    Kenneth Toft-Hansen havde til sine retter valgt temaet "Flora Danica" efter de klassiske opslagsværker om danske blomster og planter. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer