Når udenlandske investorer opkøber danske gårde, øger det konkurrencen for unge landmænd yderligere.
Udenlandske investorer har fået øjnene op for dansk landbrugsjord, men deres voksende købelyst gør det svært for unge danske landmænd at komme ind på landbrugsmarkedet.
Sådan lyder det fra Svend Nygaard, der er formand for ungdomsorganisationen Landboungdom, efter Jyllands-Posten har beskrevet en stigende interesse for dansk landbrugsjord blandt udenlandske investorer.
- Det gør, at der er færre ejendomme til os. Og at vi har en konkurrent mere at kæmpe mod. Vi skal ikke kun kæmpe mod de etablerede danske landmænd, vi skal også kæmpe mod investorer fra udlandet, siger han.
Investorer fra lande som Tyskland, Holland og Schweiz ser dansk landbrug som et attraktivt alternativ til aktier og obligationer. Ikke mindst fordi prisen på de danske landbrugsejendomme siden 2009 er faldet med cirka 40 procent.
En anden forklaring på den store udenlandske interesse gennem særligt det seneste halve år er ifølge Svend Nygaard liberaliseringen af landbrugsloven med virkning fra 1. januar i år:
- Det var også derfor, vi var imod liberaliseringen af landbrugsloven. Vi frygtede det her ville ske, siger han med henvisning til, at personer, der ikke er uddannede landmænd, har fået mulighed for at købe landbrugsbedrifter.
Men bag den umiddelbare bekymring er der også et håb om, at nogle yngre landmænd kan få gavn af et samarbejde med de udenlandske opkøbere, understreger han:
- Der er ingen tvivl om, at man er stillet bedre den dag, man skal i banken for at låne penge til sin egen ejendom, hvis man allerede har haft mulighed for at forpagte en ejendom som ung landmand, siger han.
Hos Landbrug & Fødevarer peger formand Martin Merrild på en "generationskløft", der viser sig med de udenlandske køberes indtog:
- Den sælgende, ældre landmand kan kun have en interesse i udviklingen, for det er med til at øge værdien og omsætteligheden af de ejendomme, der skal sælges, siger han og fortsætter:
- På den anden side står de unge landmænd, der absolut kan frygte det her, fordi det gør konkurrencemuligheden væsentligt ringere i forhold til de kapitalstærke købere.