KAN THORKILD LØFTE ARVEN EFTER LENNART?
Lennart Damsbo-Andersen har hjulpet Thorkild Holmboe-Hay i valgkampen med blandt andet at hænge valgplakater op. Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Dagens valg indeholder flere potentielle lokale valgdramaer.
Det bliver også interessant at se, når stemmerne skal tælles op efter valget i aften, tirsdag, om Thorkild Holmboe-Hay (S) kan løfte arven efter Lennart Damsbo-Andersen i Guldborgsundkredsen og blive en del af den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Holmboe-Hay er et relativt ubeskrevet blad på den politiske scene, men han har sine rødder i fagbevægelsen og har tidligere rådgivet andre politikere, så helt grøn er han ikke i det politiske spil, og det kan måske være med til at hjælpe ham til et godt valg.
Kommer Venstre-kandidater ind?
Venstre stiller denne gang med to kvinder som lokale spidskandidater. Det er Iben Krog og Ditte Rust, og selv om de begge har ført en aktiv valgkamp lokalt, kan det blive en hæmsko for dem, at Venstre i meningsmålingerne står til en markant tilbagegang i forhold til sidste folketingsvalg.
Siden sidste valg er både Danmarksdemokraterne og Moderaterne blevet føjet til stemmesedlen, og begge partier står i meningsmålingerne til at komme i Folketinget med adskillige mandater. Hvis det holder stik, vil der så være en af de lokale kandidater iblandt?
Ovenstående er blot et udpluk af de scenarier, der er værd at holde øje med på valgaftenen og i de følgende dage.
Meget kommer dog også til at afhænge af antallet af personlige stemmer på de lokale kandidater, og ved de seneste valg har stemmeprocenten særligt i Lollandkredsen ikke været specielt høj sammenlignet med resten af landet. Også det skal blive spændende at følge.
Du kan følge valget dagen og aftenen igennem her på folketidende.dk.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker