Annonce
Julehjælp

Slog rekorden: Her er Mettes indsamlings-fif

Fra venstre er det Marianne Bakke, Mette Aagaard fra netværket QLF og Yvonne Lerche fra Dansk Folkehjælp. Foto: Anne Katrine Petersen
Dansk Folkehjælps lokale erhvervspanel var torsdag i gang med at samle penge ind til årets Julehjælp.

- Klokken er 12. Vi skal i gang.

Yvonne Lerche fra Dansk Folkehjælp har netop startet erhvervspanelets årlige indsamling. Mellem klokken 12 og 13 ringer de ud til lokale virksomheder i og udenfor netværket for at få donationer til årets julehjælp.

På grund af snevejret sidder flere og ringer hjemmefra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Marianne Bakke og Mette Aagaard fra netværket QLF er på pladserne og begynder straks at ringe op.

Mette Aagaard har været med fire gange tidligere og har et par fif.

- Det plejer at virke, når vi siger, at vi ringer lokalt. Dét og så, at vi skal slå Jylland.

Mette Aagaard fortæller, at der allerede er tilsagn om støtte med 30.000 kroner til årets julehjælp. Så bunden er lagt, men nu går det for alvor løs.

Yvonne Lerche får lige instrueret de fremmødte i at ringe med klokken på bordet, hvis nogen støtter med over 2000 kroner.

Udover udfordringer med at få erhvervspanelet samlet på grund af snevejret oplever Mette Aagaard, at det er svært at få folk til at tage del i det frivillige arbejde i det hele taget.

- Det er ikke så nemt og det er ikke blevet nemmere. Jeg mener bare at tage en time ud for at hjælpe. Det burde vi alle kunne gøre.

Klokken ringer. 10.000 kroner i hus.

Og 12:39 var der allerede blevet indsamlet 51.500 kroner, hvilket er QLF-rekord.

Det lokale erhvervspanel er en del af en national indsamlingsdyst, hvor erhvervspaneler fra og Øst- og Vestdanmark dyster mod hinanden.

Dansk Folkehjælps indsamling er i samarbejde med Ekstra Bladet, og hvordan det går i donationens-kampen mellem øst og vest, kan du læse om mere om her.

  • Fra venstre er det Marianne Bakke, Mette Aagaard fra netværket QLF og Yvonne Lerche fra Dansk Folkehjælp. Foto: Anne Katrine Petersen