Annonce
Forside

Afskedskoncert med James Last i Bremen - udsolgt

RESTPLADSER: Klub FT tilbyder i samarbejde med Risskov Travel Partner en tur til koncerten i Bremen i dagene 27.-29. april. Prisen er 3.299 kroner/person for helearrangementet, Klub FT rabat 35 kroner, tillæg for enkeltværelse 300 kroner.Det er restp

23 koncerter bliver det til i Tyskland, Holland, Luxembourg, Frankrig og Belgien, men desværre kommer verdens måske mest succesfulde orkesterleder - ikke til Danmark. Heldigvis spiller han med sit store orkester i Bremen. Næsten 100 personer, musikere og scenefolk, er med på turneen for at få det hele til at klappe med lyd, lys og sceneshow.

Da James Last fejrede sin 78-års fødselsdag, sagde han: "Når jeg bliver 80, tager jeg på verdensturne med mit orkester". Det løfte indfrier han nu til glæde for den store og trofaste fanskare. Foreløbig er der kun planlagt 23 koncerter, men med James Last ved man aldrig.
Han er en udholdende herre, så måske fortsætter rejsen verden rundt.

"Jeg har nydt alle tidligere turneer i fulde drag og glæder mig til april 2009, hvor jeg igen skal stå på scenerne foran mine musikere - det gør mig lykkelig og glad", siger James Last. "Jeg er taknemlig for mit gode helbred, og for at jeg kan begejstre så mange mennesker med min musik." Flere end 80 millioner solgte plader kan James Last prale med. Når det gælder salgstal, er han verdens mest succesrige bandleder - med flere end 200 guldplader og 17 af platin. Og der kommer stadig nye udgivelser.

Rejseplan
MANDAG: Vi kører fra flere byer på Lolland-Falster via Rødby-Puttgarden til Bremen. På færgen serveres et let måltid. Turen fortsætter forbi Hamburg gennem smukke og maleriske Altes Land til turens første lange pause i den tidligere hansestad Stade. Byen er en lille perle med gamle velbevarede huse omkring den lille havn, der går helt ind i bymidten. Byens flere hundrede år gamle rådhus ligger smukt midt i gågaden mellem Hestetorvet og det engang svenske pakhus, Swedenspeicher. Vi får tid til at nyde den fine by, der også byder på gode specialforretninger. Hen på eftermiddagen fortsætter vi gennem et smukt landskab præget af hyggelige landsbyer og små marker kantet af levende hegn til indkvartering på hotellet. Efter indkvartering serveres to retters aftenmenu, og resten af aftenen er på egen hånd.

TIRSDAG skal vi efter morgenmaden på byrundtur i Bremen. Vi begynder i udkanten af byen og ved havnen for at få et indtryk af byens beliggenhed ved Weserfloden, og senere skal vi på byvandring i centrum af byen med flere end ½ million indbyggere. Vi skal se rådhuset, der er bygget i gotisk stil for 600 år siden, domkirken St. Petri, hvis historie er endnu ældre, statuen med Die Stadtmusikanten og meget mere. Der bliver tid til på egen hånd at udforske byen og spise frokost, før vi hen på eftermiddagen kører til hotellet, så vi kan gøre os klar til aftenens koncert. I god tid før koncerten kører vi til Bremens gamle bydel for at spise tidlig aftensmad - 3 retter. Senere går turen til AWD Dome, hvor James Last skal spille klokken 20. Der bliver tid til at finde pladserne og til at følge med i al det hurlumhej, der altid er, når flere tusinde mennesker skal til koncert - og der er mulighed for at købe små retter mad og for at købe en forfriskning til ganen. Der er boder med merchandise og meget andet, så man kommer ikke til at kede sig. Efter forestillingen mødes vi ved bussen for at køre tilbage til hotellet.

ONSDAG lægger vi vejen forbi Hamburg. For mange en overset by, men den har meget at byde på - fornemme gågader, gode restauranter og cafeer, flotte stormagasiner og mange specialforretninger, museer til overflod og smukke kirker, det store rådhus og kanaler og søer helt inde i bymidten. Her bliver der tid på egen hånd og tid til at spise frokost, før det går hjemad klokken 14.

HOTELLET Vi skal bo to nætter på Mercure Hotel Hanseatic Bremen. Det ligger på venstre bred af Weser kun 1,5 km fra den gamle bymidte. Alle værelser har bad/toilet, tv og telefongår hjemad.
Opsamlingstider:
Nakskov Bane klokken 9.00 (17.50)
Maribo Bane klokken 9.30 (17.20)
Sakskøbing Bane klokken 9.10 (17.40)
Nykøbing Bane klokken 08.50 (18.00)
Nr. Alslev v. kirken klokken 08.30 (18.20)
Rødby Færge klokken 09.50 (17.00)
Tidspunktet i parantes er det forventede hjemkomsttidspunkt.
Det er med i prisen:
- Al transport i 4-stjernet røgfri bus
- Guide
- Klub FT rejselederservice
- To nætter i dobbeltværelse inklusiv morgenmad
- Frokost på færgen på udrejsen
- 1 x 2 retters middag mandag
(drikkevarer ikke inkluderet)
- 1 x 3 retters middag tirsdag
(drikkevarer ikke inkluderet)
- Billet i kategori 3 til koncerten

Det er ikke med i prisen:

- Tillæg for eneværelse 300 kroner (begrænset antal)
- Afbestillingsforsikring 130 kroner
- Drikkevarer ud over de nævnte
- Andet der ikke er nævnt

Tilmelding:
Tilmelding til dette arrangement kan ske til Klub FT mandag og tirsdag fra 11-12 på telefon 23 46 20 00. Tilmelding kan også ske på mail til klub-ft@ft-gruppen.dk skriv venligst James Last i emnelinjen. Vi skal bruge følgende oplysninger:
Navn på alle deltagere, adresse, telefonnummer, ønkes der forsikring, ønskes enkeltværelse samt påstigningssted.
Der er kun 16 pladser tilbage - de øvrige pladser er tildelt de gæster, der var på venteliste til koncerten i Berlin.

Klub FT rabat
På denne tur giver vi 35 kroner i rabat. Hav venligst abonnementsnummeret klar ved tilmelding. Rabatten fratrækkes abonnementsopkrævningen efter
turens gennemførelse. Hvornår det sker, afhænger af abonnementstype.




Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM