Annonce
Forside

Danske kabinefolk er rasende over bonusser til topfolk

De danske kabinefolk er oprørte over, at en række ledere og nøglemedarbejdere i SAS har modtaget store bonusser for at blive i SAS under krisen.

Hos kabinefolkets danske fagforening CAU får man allerede opkald fra medlemmer, som er vrede over nyheden. Den kommer, efter de selv er blevet tvunget til at gå ned i løn.

- Vi finder det uanstændigt og uetisk, at man har gjort det. Vi fik pistolen for panden i november og blev truet med konkurs. To måneder efter går de så ud og belønner ledere for deres arbejde, siger formanden for CAU, Helge Thuesen.

- Vi sidder i krisemøde lige nu for at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det fremadrettet, og hvad vi skal sige til medlemmerne. Vi forventer en stor reaktion fra dem, siger Helge Thuesen.

Han tilføjer, at tilliden til ledelsen led et knæk i november, da de ansatte blev sat under voldsomt pres under forhandlingerne om den spareplan, der ifølge ledelsen var nødvendig for at redde SAS fra konkurs.

- Den vrede, der er derude, bliver endnu større, og tilliden bliver endnu sværere at genoprette, efter det her er kommet frem, siger Helge Thuesen.

- Vi afventer nu et udspil fra SAS, for vi kunne rigtig godt tænke os at få svar på en række spørgsmål. Er det ledelsen eller bestyrelsen, der har bevilget den bonus, og hvem har fået den, tilføjer han.

Mens de ansatte måtte acceptere lavere løn eller en fyreseddel, så fik en gruppe særligt udvalgte i SAS en bonus for at blive i luftfartsselskabet gennem krisen. Det bekræfter pressechef i SAS Trine Kromann-Mikkelsen.

Det drejer sig om nøglemedarbejdere fordelt i Norge, Sverige og Danmark, siger Trine Kromann-Mikkelsen, som dog ikke vil sætte antal på eller udtale sig om, hvor mange penge de har fået.

- Forklaringen er, at vi skulle gennemføre det her større arbejde med besparelser og omstruktureringer, og vi var nødt til at fastholde nogle nøglemedarbejdere med kompetencer, som vi er afhængige af, siger Trine Kromann-Mikkelsen.

Ifølge Finansavisen har 15 ledere i SAS fået en bonus på et halvt års løn for at blive i SAS under krisen.

/ritzau/

Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM