Det fyger ofte med statistikker og opgørelser over, hvor forgældede vi danskere er. Nationalbankens seneste opgørelse viser, at hver eneste dansker i årets andet kvartal skyldte 487.032 kroner væk.
Det er et fald fra første kvartal på 2635 kroner. I alt var private danskeres sammenlagte gæld på 2742 milliarder kroner.
Opgørelsen dækker kun over passiverne. Tages aktiverne med, ser det pludselig ikke så ringe ud.
Så har vi danskere i gennemsnit en nettoformue på 910.000 kroner per person. Over det seneste år er det i gennemsnit en stigning per dansker på 55.000 kroner.
Hvad er så det rette billede af danskernes økonomiske sundhedstilstand, spørger Ritzau privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen:
- Ser man alene på gælden, er danske husholdninger tæt på at have verdens største gæld. Men vi har heldigvis også en masse aktiver, som bør modregnes i gælden.
- Det er pensionsopsparinger og formuen i boligen. Danskernes aktiver i form af kunst, biler og både er ikke medregnet, for det kan vi ikke måle. Kunne disse aktiver det, ville det se endnu bedre ud, siger Las Olsen.
Tallet for gælden er udelukkende interessant, hvis man ser på, hvordan vi bliver ramt af rentestigninger.
- Nationalbanken har regnet på det, og det viser en meget fin sammenhæng. Dem, der har den største gæld, har også den største formue.
- Det er ret få husholdninger, omkring et par tusinde, der har en håbløs situation med kæmpegæld. Derfor er vi solidt kørende, siger Las Olsen.
At det trods den store gæld ikke står så sløjt til, viser også antallet af tvangsauktioner gennem krisen.
- Mens der er masser af virksomheder, der har måttet dreje nøglen om, er antallet af tvangsauktioner over private, der ikke har kunnet klare terminerne, på et lavt niveau set i forhold til krisens omfang.
- Det er ikke mange husholdninger, der er gået nedenom og hjem, siger Las Olsen.
Modregnes gælden i aktiverne, fås det, der kaldes danskernes finansielle nettoformue. Og den er med dagens tal stigende.
/ritzau/
