Annonce
Forside

EU-ministre opgiver foreløbig at enes om bankredning

Økonomiminister Margrethe Vestager (R) og hendes EU-kolleger har efter 18 og en halv times møde i Luxembourg natten til lørdag foreløbig opgivet at enes om fælles principper for, hvordan EU-landene skal håndtere redning af banker i nød.

Det irske EU-formandskab oplyser, at ministrene mødes igen onsdag i næste uge.

Vestager siger efter mødets afbrydelse, at hun ikke mener, der er de helt store uoverensstemmelser.

- Jeg tror sådan set ikke, at vi er så langt fra hinanden.

- Men når det ikke er ude i kanten, men i kernen, man diskuterer ting, så er det en meget god idé lige at tage et par dage ekstra, få vendt formuleringerne og være sikker på, hvordan det kommer til at virke. Og så lave aftalen i næste uge, siger Vestager.

Forhandlingerne om harmonisering af EU-landenes regler for genopretning og afvikling af banker sigter mod at bryde det nære bånd mellem den finansielle sektor og statskasser, så kriser i banksektoren ikke igen kan udvikle sig til dybe statsgældskriser.

Den danske minister siger, at der er enighed mellem landene om udgangspunktet: At den finansielle sektor selv skal betale, når det går galt i bankerne.

- Det er det, der har været hele drøftelsen. Fordi der er mange erfaringer med at redde banker efter den finansielle krise. Og de dårlige erfaringer er, når det er skatteyderne, der kommer til at punge ud.

- Spørgsmålet er så, hvordan det konkret skal finde sted. Og om der skal være en grad af fleksibilitet i forhold til for eksempel at lave statsindskud.

Vestager forstår godt, at lande som Sverige - der fra sine store bankkriser i 1990erne har en stor fond opsparet til formålet - selv ønsker at have lov til at bruge statens penge.

Men hun argumenterer også for, at det skal gøre ondt på bankerne og deres investorer, når noget går galt.

- Jeg synes, det er fair nok, at der er fleksibilitet - hvis bare vejen hen til fleksibiliteten er tilstrækkelig svær at gå. At man stadig lader sektoren betale en god del selv først.

- Så det faktisk er ejerne og dem, der har kapital i banken, som er med til at finansiere, siger Vestager, som dog forsikrer om, at indskydergarantien for bankkunder med under 750.000 kroner ikke bliver rørt.

Det er stadig uklart, om økonomi- og finansministrenes ekstramøde i næste uge skal finde sted i Luxembourg eller i Bruxelles.

/ritzau/

Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM