Hvis de ansatte på Danish Crown går med til at gå ned i løn for at redde deres arbejdsplads på længere sigt, så er de ikke de første medarbejdere, der har måttet ofre sig.
Der er efterhånden mange eksempler på, at medarbejdere frivilligt eller ufrivilligt er gået ned i løn for at undgå fyringer eller lukning af den virksomhed, hvor de er ansat.
* Det måske bedst kendte eksempel er de ansatte i SAS, som måtte finde sig i markant lønnedgang og forringede vilkår i forbindelse med den spareplan, som ledelsen satte i gang i efteråret 2012.
Spareplanen var et krav fra luftfartsselskabets kreditorer, så medarbejdernes repræsentanter forhandlede en aftale hjem med ledelsen med truslen om konkurs hængende over hovedet.
* Også medarbejderne i isenkræmmerkæden Inspiration måtte acceptere at gå kollektivt ned i løn. For at undgå fyringer accepterede de ansatte i juli 2012 en lønnedgang på mellem 200 og 1000 kroner efter flere år med røde tal på bundlinjen.
* De ansatte på Stryhns pølsefabrik gik i 2012 kollektivt 10 procent ned i løn for at redde virksomheden, som ligger på Langeland. Stryhns havde truet med at flytte fabrikken til udlandet, men lønnedgangen sikrede, at de 100 arbejdspladser blev på Langeland.
* Det betaler sig dog heller ikke altid at gå ned i løn. Det har blandt andre de ansatte på pålægsfabrikken Kreatina måtte sande. Fabrikken lukkede i 2012 efter længere tid med dårlig økonomi.
Forinden havde de ansatte accepteret at gå ned i løn. Kort tid efter fyrede ledelsen ifølge Fødevareforbundet NNF alligevel syv ansatte og senere lukkede virksomheden, og de sidste 22 ansatte mistede deres arbejde.
* Også de 200 ansatte på virksomheden Jydsk Aluminium gik kollektivt fem procent ned i løn og accepterede en månedlig fridag uden løn. Alligevel fyrede ledelsen i 2009 30 ansatte, ifølge 3F.
/ritzau/
-
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
